Den virale chokoladebar, der har taget nettet med storm

Dubai chokolade

Dubai chokolade
Har du hørt om Dubai chokolade? Den eksklusive chokoladebar, der er blevet en sensation på sociale medier, er nu også kommet til Danmark! Med sin sprøde chokoladeskal og cremede pistaciefyld har den taget TikTok og Instagram med storm.

I skrivende stund findes der over 200.000 videoer under #dubaichocolate, hvor influencere, kendisser og chokoladeelskere smager på den populære snack. Den har opnået samme virale status som tidligere trends som rystet agurkesalat og hytteostwrappen.

Hvad er Dubai chokolade?

Dubai chokolade er en fyldig og luksuriøs chokoladebar bestående af:

  • Tyk mælkechokolade – en lækker og sød chokoladeskal

  • Sprødstegt kadayif – fine, sprøde tråde af filodej

  • Cremet pistaciecreme – en blød og intens pistaciesmag

Kadayif er en mellemøstlig wienerbrødsdej, som ofte bruges i desserter. I Dubai chokoladen bliver den stegt i smør, hvilket giver en uimodståelig sprød kontrast til det silkebløde fyld.

Hvor kan man købe Dubai chokolade i Danmark?

Den store efterspørgsel har gjort, at Dubai chokolade nu kan købes i flere danske supermarkeder i forskellige varianter. Samtidig har dygtige bagere og konditorer ladet sig inspirere og skabt alt fra flødeboller og fastelavnsboller til luksuriøse kager med den populære smag.

Vil du smage Dubai chokolade i en festlig cheesecake?

Hvis du vil prøve at lave en lækker dessert med den virale chokolade, så har vi en fantastisk opskrift på Dubai chokolade cheesecake.