Rød risengrød med laktosefri mælk – sådan undgår du det

”Hvorfor bliver min risengrød rød”? Hvert år oplever vi et stigende antal henvendelser fra forbrugere, der handler om farven på deres risengrød. Risengrøden er blevet kogt, men farven er forkert. Risengrøden beskrives som alt fra rød, lyserød, brun over i karamelgul. Fælles for alle disse henvendelser er, at grøden er kogt på laktosefri mælk. Der er en ganske enkelt forklaring på, hvorfor farven ændrer sig, men endnu vigtigere er det, at du faktisk meget nemt kan undgå, at din risengrød bliver misfarvet.

Hvordan undgår du misfarvning

Der er ganske enkelt tre rigtige gode råd til at sikre snehvid risengrød

  1. Sku ned for temperaturen – lang kogetid ved lav temperatur er med til at sikre at grøden forbliver hvid. Det er vigtigt, at grøden ikke ”sætter” sig fast på bunden, så SKRU NED og RØR.
  2. Vælg sødmælk – grød kogt på laktosefri minimælk og letmælk brunfarves lettere end grød kogt på laktosefri sødmælk.
  3. Start med at koge grødrisene i vand de første 3 min. under omrøring. Det er en stor fordel, da netop det gør, at risene ikke så nemt sætter sig fast i bunden og senere lettere brænder på og derved misfarver risengrøden.

Opskriften på verdens bedste risengrød, som sikrer ovenstående, får du lige her. Opskriften fungerer perfekt til alle mælketyper både Laktosefri og almindelig.

 

Derfor misfarves risengrøden kogt på laktosefri mælk lettere

Laktosefri risengrød lavet på Laktosefri mælk er mere udsat for brunfarvning. Det skyldes ganske enkelt følgende:

  • Laktosefri mælk fremstilles ved at filtrere mælken, så mest mulig laktose filtreres fra (ca. 40%). Det er ikke muligt fjerne laktosen 100 procent. Derfor tilsættes lak-tase, som er et naturligt enzym (faktisk det enzym som folk der ikke kan tåle lak-tose selv danner i maven).
  • Laktasen spalter den sidste del af laktosen i mælken til de to sukkerarter glukose og galaktose. Disse to sukkerarter er mere følsomme over for varme, hvilket gør, at risengrøden lettere sætter sig fast på bunden, hvor varmen er størst. Når ri-sengrøden sætter sig på bunden, dannes der meget nemt et brunt karamelag-tigt lag, som under omrøring farver hele risengrøden. Grøden fejler som sådan intet, og du kan ikke smage det, det er blot det visuelle udtryk, som har ændret sig til noget, vi ikke normalt ikke forbinder med risengrød.

Er skaden sket eller har du rester

Er skaden allerede sket, og har du ikke lyst til at spise grøden, så lav klatkager af den. De smager skønt, og her lægger man ikke mærke til den brune farve. Klat-kager er også geniale, hvis du har rester af risengrød:

Opskrift på klatkager findes her

Risengrød kan i øvrigt fryses.

Vil du vide mere om vores laktosefrie produkter, laktosens betydning eller se hvordan vi fremstiller laktosefri produkter, så læs mere her

Se link omkring spaltning af laktosen her