
Græskar er uløseligt forbundet med efterår, halloween og varme comfort food-retter. Men græskar er meget mere end blot pynt og suppe. I denne guide får du overblik over de mest almindelige typer græskar, deres anvendelse i køkkenet, deres historie og hvad du skal være opmærksom på, når du køber og tilbereder dem.
Hvad hedder de forskellige græskar?
Græskar findes i mange former, farver og smagsvarianter. Fra de søde og nøddeagtige Hokkaido-græskar til den bløde butternut og den sjove spaghettisquash er der en type til enhver ret. Her er nogle af de mest almindelige:
- Hokkaido Et lille, orange græskar med en sød og let nøddeagtig smag. Skallen er spiselig, og kødet bliver cremet ved tilberedning. Perfekt til supper og ovnretter.
- Butternut Lys beige med pæreform og orange kød. Smagen er sød og mild, og konsistensen bliver silkeblød ved bagning. Velegnet til supper, risotto og gryderetter.
- Spaghettisquash Gul og oval. Kødet bliver til spaghetti-lignende strimler efter bagning og har en mild, let nøddeagtig smag. Kan fx bruges som alternativ til pasta.
- Halloween- eller pyntegræskar Store og orange med fast skal. Mest brugt til dekoration og udskæring i forbindelse med Hallloween, da kødet ofte er vandet og mindre smagfuldt.
Derudover findes der mindre kendte sorter som fx figenbladet græskar og kæmpegræskar. Botanisk set tilhører græskar forskellige underarter i Cucurbita-familien: C. pepo, C. maxima, C. moschata og C. ficifolia. Hver art har sine egne karakteristika og anvendelsesmuligheder.
Hvornår er græskar i sæson?
Græskar er i sæson fra sensommer til efterår - med højsæson i september–november. I Danmark og resten af Europa er de især populære i oktober og november, hvor de bruges til både halloween og madlavning i de kolde måneder. De trives i varmt vejr og plantes om foråret eller i starten af sommeren. Rigtigt opbevaret kan græskar holde i flere måneder, og derfor ser man dem ofte i vinterretter, selvom de er en efterårsafgrøde.
Er græskar en frugt eller grøntsag?
Botanisk set er græskar en frugt. Det skyldes, at den vokser fra blomsten og indeholder frø ligesom fx tomater og agurker. Men i madlavningen betragtes græskar oftest som en grøntsag, da de typisk bruges i salte retter som suppe, ovnretter og gryderetter. Græskar er en type vintersquash og har typisk en hård skal og fast kød. De indeholder desuden mange kostfibre, vitaminer og mineraler, og deres naturlige sødme gør dem velegnede til både søde og salte retter. Græskar er beslægtet med agurk, squash og melon.
Hvad kan man lave med græskar?
Græskar er alsidigt og kan bruges både i det salte og søde køkken. Her er nogle af de mest almindelige måder at bruge græskar på:
- Bagning i ovn: Giver sødme og cremet konsistens. Prøv fx hokkaidofritter.
- Airfryer: Hurtig tilberedning med sprød overflade
- Kogning: Bruges til mos eller puré. Brug fx græskarpuré til pumpkin spice latte.
- Fyldt græskar: Små græskar kan fyldes med fx korn, ost og grønt
- Bagværk: Græskarpuré giver saft og naturlig sødme i brød og kager. Prøv fx græskarboller.
- Ristede græskarkerner: En lækker snack eller topping
- Salater: Bagt græskar i tern er også lækre i salater. Prøv fx denne hokkaidosalat.
- Græskarsuppe: Særligt populære i efteråret. Find opskrifter på lækre gæskarsupper her.
Græskar er også velegnede til gryderetter, de kan ovnbages, steges som rodfrugter eller indgå i for eksempel farsretter. Græskarkød kan bruges i brød og kager, for eksempel den amerikanske pumpkin pie:
Græskar til halloween Find masser af inspiration til hvordan du kan lave fine kreative græskar til halloween her:
Hvilke græskar kan man ikke spise?
De fleste pyntegræskar, som du køber til dekoration, er ikke egnet til spisning. De kan være bitre og indeholder ofte stoffer, som kan give maveproblemer. Hvis du er i tvivl, så gå efter spisegræskar som Hokkaido eller Butternut squash, som er dyrket med madlavning for øje. Et godt tip er at købe spiseegnede græskar fra supermarkedet eller grønttorvet - og undgå dem, der primært sælges som pynt.