Feta

Hvad er feta?

Feta er en blød hvid ost i saltlage med en mild, men tydelig saltsmag. Navnet Feta er egnssikret, hvilket betyder, at kun ost fremstillet i Grækenland efter traditionelle metoder må kaldes feta.

Oprindelse

Den traditionelle græske feta blev oprindeligt fremstillet af fåre‑ eller gedemælk. Osten lagres i saltlage i minimum 9 dage, hvilket giver den sin karakteristiske, let smuldrende tekstur og salte smag.

Anvendelse

Feta bruges i dag i utallige retter – både kolde og varme. Den er især kendt fra:

Hvordan fremstilles feta?

Der bruges ca. 10 liter mælk til 1 kg færdig ost. Fetaproduktion kan foregå via to grundlæggende metoder:

• Den traditionelle metode
• UF‑metoden (ultrafiltrering)

Her får du et klart overblik over begge:

Traditionel fremstilling af feta

Den klassiske metode følger disse trin:

1. Mælkehåndtering

• Mælken indsamles og transporteres til mejeriet.
• Den centrifugeres, så fløde og skummetmælk adskilles.
• Mælken standardiseres til korrekt fedtprocent.
• Den homogeniseres, så fedtpartiklerne bliver små og ensartede.
• Mælken pasteuriseres for at sikre kvalitet og fødevaresikkerhed.

2. Ostning

Der tilsættes:

• Mælkesyrekultur, som syrner osten og påvirker smagen
• Løbe, som får mælken til at stivne
• Kalciumklorid, der styrker ostestyringen

Den stivnede ost skæres i små tern (ostekorn), røres og afgiver valle.

3. Formning og dræning

• Ostekorn og valle pumpes i forme.
• Osten dræner i 12–18 timer, vendes flere gange og syrner videre.
• Den færdige ost har en åben struktur med små uregelmæssige huller.

Ultrafiltreret feta (UF‑metoden)

Denne metode er mere moderne og bruges især til ost, der skal være ekstra ensartet i tekstur.

1. Forarbejdning af mælken

De første trin er de samme som ved traditionel metode:

• indsamling
• centrifugering
• standardisering
• homogenisering
• pasteurisering

2. Ultrafiltrering

• I UF‑anlægget filtreres en del af vandet, mælkesukkeret og saltene fra (kaldes permeat).
• Den tilbageværende, koncentrerede ostemælk (retentatet) indeholder mere protein og fedt.
• Mælken homogeniseres og pasteuriseres igen.

3. Syrning og pakning

• Syrning sker kemisk med GDL (Gluco‑Delta‑Lacton).
• Salt, GDL og løbe tilsættes samtidig.
• Massens pumpes direkte i kartoner, hvor osten dannes i løbet af ét døgn, mens vallen drænes af.

Ost i brik – sådan laves det

I denne variant dannes osten direkte i kartonen. Kombinationen af syre, salt og løbe giver en fast, ensartet ost med mild smag og glat struktur.

Tilsætninger – hvad bruges i ostemælken?

• GDL – bruges til kemisk syrning
• Løbe – får mælken til at stivne
• Kalciumklorid – forbedrer stivningsevnen

Arla Salatost

Læs mere om salatost produceret af Arla