
Hjemmelavet pizza er nemt, hyggeligt og lækkert. Du kan selv vælge fyld og justere smagen, så den passer præcis til dig og din familie. Med en god dej og en virkelig varm ovn kan du komme tæt på den autentiske italienske pizza derhjemme. Her får du inspiration til fyld, tips til sprød bund og gode råd til, hvordan du sammensætter din pizza bedst muligt.
Hvad kan man putte på en hjemmelavet pizza?
Det klassiske pizzafyld består ofte af tomatsauce, ost og forskelligt kød eller grønt. Populære toppings er fx pepperoni, skinke, champignon, løg, artiskok, mozzarella, oliven og frisk basilikum. Du kan også eksperimentere med kartoffelskiver, gedeost, grillet squash eller andet grønt.
Hvilken rækkefølge skal fyldet lægges på pizzaen?
Start med at smøre et jævnt lag tomatsauce på pizzabunden. Derefter fordeles osten – typisk mozzarella – efterfulgt af det øvrige fyld. Kommer du friske krydderurter på, så læg dem under osten - så bliver de ikke 'brændt af'. Toppings som fx frisk rucola eller parmaskinke er bedst at komme på efter bagning.
Hvordan får man en sprød pizzabund?
En sprød pizzabund kræver høj varme og en tyndt elastisk dej. Brug gerne bagestål, bagesten eller en forvarmet bageplade i ovnen, og sæt pizzaen ind, når ovnen er helt varm – gerne 250 °C eller endnu varmere. Har du en rigtig pizzaovn er det endnu bedre - her kan temperaturen ofte komme op på 350-400 °C. Brug pizzamel (tipo 00) for en elastisk dej, der giver en let og sprød skorpe. Undgå for meget fyld, da det kan gøre bunden blød.
Et godt tip til at få den perfekte pizzabund er at gemme kagerullen væk og i stedet bruge dine fingre og hænder til at trykke og strække dejen ud. Dette giver dig mulighed for bedre kontrol over tykkelsen af dejen, og det skaber også nogle dejlige uregelmæssige kanter. I denne how-to video viser vi, hvordan du bedst trykker din pizzadej ud.
Pizzadejen er naturligvis også af stor betydning for det endelige resultat. Her kommer to af vores favorit opskrifter:
Pizzasauce
Få vores opskrift på hjemmelavet pizzasauce, hvor der er fuld smæk på tomatsmagen. Du kan nemt lave en stor portion af denne sauce og fryse den ned i portionsstørrelser, der passer til én pizza. På den måde har du altid frisklavet tomatsauce ved hånden, når du vil lave en hurtig og nem pizza.
Mere inspiration til lækre pizzaopskrifter
Vores opskrift på vegetarpizza er toppet med hjemmelavet pizzasauce, bagte auberginer og oliven, som sammen skaber en fantastisk smag. Råvarerne er få og simple at tilberede, og tiden arbejder for dig, når det kommer til smag. Når dejen hæver og tomatsaucen simrer, udvikler der sig en intens umamismag, som vil gøre din vegetarpizza virkelig lækker.
Hvis du er fan den krydrede salsiccia pølse, så er denne pizza et perfekt bud på en lækker og utraditionelle pizza. Salsiccia pølsen tilfører en karakteristisk og intens smag og sammen med spinat, fennikelfrø og mozzarellaost giver det en helt unik pizza. Prøv denne fantastiske opskrift på pizza salsiccia i dag og inviter dine venner eller familie på en smagsrejse til Italien.
Opskriften på pizza med parmaskinke, parmesan og friske rucolablade er en ægte klassiker. Og selvfølgelig mozzarella som man får den helt perfekte pizza. Husk at vælge få, men gode råvarer til din pizza med skinke og rucola. Jo bedre ingredienser du bruger, desto bedre smager din pizza. Brug din fantasi og eksperimenter med forskellige toppings - mulighederne er uendelige.
Pizza Margherita med burrata er den perfekte kombination af en klassisk pizza og en dejlig, blød burrata ost.
Prøv den virale hytteost-pizza. Lidt anderledes end klassisk italiensk pizza, men super nemt og lækkert!
Pizza på grill? En super hyggelig sommeraktivitet...
Kartoffelpizza når det er bedst... Pizza bianco er med citron/hvidløgs creme fraiche, nye kartofler og masser af ost. En virkelig lækker pizza. Når du skal tilberede fyldet til din pizza bianco, så er det vigtigt at skære kartoflerne i meget tynde skiver og krydre dem godt med salt. Herefter skal kartoffelskiverne vrides for vand, inden de kommer på bunden – ellers risikerer du at få kogte kartofler på din pizza. Se med her og få masser tips, når Malene laver kartoffelpizza.
Find mere inspiration til lækre hjemmelavede pizzaer her: