Salatost

Salatost
Salatost er en friskost i saltlage, som kan laves af både gede-, fåre- og komælk. Ostens konsistens og smag varierer efter mælketype, og hvor de er fremstillet.

Osten findes i flere forskellige former og under forskellige betegnelser. Det er dog vigtigt at adskille salatost fra Feta. Feta blev BOB-beskyttet (egnsbeskyttet) i 2005, hvilket betyder, at det kun er fetaost produceret i Grækenland, der må kaldes feta. Til trods for at fetaosten har sin oprindelse i Grækenland, er ordet ’feta’ faktisk italiensk og betyder ’en skive’. Flere steder i verden produceres der oste, som minder om Feta. Osten, der er produceret i Danmark, går under navnet ’salatost’. Selvom den hvide ost går under mange navne, er der ingen tvivl om, at osten er en favorit i mange køkkener. Hvor Feta ost er fremstillet af fåre- og gedemælk (max. 30% gedemælk), så er salatosten produceret af komælk fremstillet af komælk, og det er også en af de store forskelle på Feta og salatost. Allerede i Homers Odysseen kan man læse, hvordan denne type ost er blev fremstillet. Fremgangsmåden var enkel, for det var en måde hyrderne kunne gøre mælken holdbar på, når de vandrede omkring med deres kvæg.

Hvordan smager salatost?

Osten har generelt en mild og saltet smag og en konsistens, der gør den nem at smuldre.

Anvendelse

Ostens egenskaber gør den velegnet som krydderi i mange retter.

I Grækenland anvendes osten i den traditionelle græske salat med græsk feta, grøn salat, peberfrugt, agurk, tomat og oliven. Grækerne bruger også feta indbagt i fillodej som små appetitvækkere før maden, ligesom spinattærte med fetaost er en anden klassiker fra det græske køkken.

I Bulgarien finder man opskrifter på en lækker dip, hvor osten blendes med mælk og smages til med paprika, valnødder og lidt olie. Pandestegte kartoffelbåde krydres også med smuldret ost, ligesom en tredje anvendelse er ost indpakket i pergamentpapir sammen med tomatskiver krydret med paprika, salt og peber.

I Tyrkiet serveres osten i en velkrydret salat med mange forskellige grønsager, oliven og friskhakket chili. Anvendes også i en ostecreme af moset ost blandet med yoghurt og krydret med hvidløg, mynte, persille og frisk grøn chili.

Ostetype

Modnet ost.

Karakteristika

Hvid, blød eller halvfast konsistens, let smuldrende, skorpefri.

Smag

Let syrlig og saltet.

Næringsindhold

Fødevarestyrelsen angiver næringsindholdet her. Vi har valgt Feta 40+

Arla oste:

Arla Karolines Køkken® Salatost naturel

Arla Karolines Køkken® Salatost m. persille og hvidløg

Arla Karolines Køkken® Salatost i olie med soltørrede tomater

Arla Karolines Køkken® Salatost i olie med grønne oliven og hvidløg

Arla Cheasy® Salatost naturel

Arla® Laktosefri Salatost naturel (sæson)

Puck® Salatost i blok