Skorzonerrod

Skorzonerrod er en vintergrøntsag/rodfrugt, som tilhører skærmblomstfamilien. Det er rødderne, som kan spises. Skorzonerrødder er ret dyre, og de er sjældne i supermarkedet, men de kan muligvis bestilles hos en grønthandler eller købes i en gårdbutik, og så serveres de jævnligt på restauranter.

Udseende

Skorzonerrødderne kan blive 40-50 cm lange. De har en tykkelse som tynde gulerødder og har en ru og ujævn overflade. Farven er brunsort udvendigt, men indeni er de hvide, og efter skrælning ligner de hvide asparges.

Smag

Skorzonerrødder kaldes fattigmandsasparges, da både smag og udseende minder om hvide asparges. Smagen er desuden nøddeagtig og meget delikat.

Oprindelse

Skorzonerroden stammer fra Syd- og Mellemeuropa, hvor den oprindeligt groede vildt i naturen. Den har været dyrket i Danmark siden 1600-tallet - dog mest i private køkkenhaver.

Skorzonerrødder kræver plads i køkkenhaven. De skal gro i porøs jord i mindst to spadestiks dybde, så de lange pælerødder ikke laver forgreninger. De kan høstes om efteråret og gennem hele vinteren. Næste forår kan nye bladskud anvendes i fx en salat.

Anvendelse

Nyhøstede skorzonerrødder er som regel fulde af jord og lidt besværlige at rengøre. Så vask dem først med en svamp, inden de skrælles. Når man skræller dem, løber der en mælkehvid, klistret saft ud. Den kan misfarve hænderne, så brug handsker. Der er et ret stort svind – op til 40 procent - ved skrælning af skorzonerrødder

Efter skrælning skal de hvide rødder lægges i vand tilsat citronsaft eller i mælk for at undgå brunfarvning/iltning. Skorzonerrødder kan ikke spises rå. De skal dampes, bages eller sauteres. De kan serveres som tilbehør til fiske- og kødretter - eller serveres som forret. Desuden kan de skæres i strimler og friteres, så de bliver sprøde og knasende.

Skorzonerrødder skal opbevares i køleskab og kan holde sig i to til tre uger.

Sæson

Juli - oktober.

Næringsindhold

Læs mere om næringsindholdet i skorzonerroden hos Fødevareinstituttet.

Skorzonerrødder indeholder ligesom jordskokker inulin, der er en type kostfibre (kulhydrater), som virker præbiotisk i tarmsystemet. Det vil sige, at tarmbakterierne i tyktarmen nedbryder inulinen ved en gæringsproces. Derved fremmes en sund tarmflora. Ulempen er, at det godt kan øge mængden af tarmluft.