Havtorn

Havtorn

Havtorn er et populært bær fra naturens spisekammer. Det er rigt på C-vitamin og kan give et syrligt pift til forskellig retter – alt fra fiskeretter til desserter. Havtorn vokser bedst i sandjord, tæt på havet, hvor der er masser af sol, saltsprøjt og blæst. Busken har mange, tætsiddende torne, så navnet havtorn er velvalgt.

Udseende

Havtorn er små bær på størrelse med ribs og solbær. Farven på skallen er gul til orangerød, og indeni er der gult frugtsaft og en lille sort kerne på størrelse med et hørfrø.

Smag

Havtorn har en syrlig, lidt skarp og meget frisk smag, der minder om passionsfrugt. Smagen bliver mildere, når bærret har fået frost.

Oprindelse

Havtorn menes at have været her siden istiden. Udover Skandinavien vokser havtorn også i Sibirien, Mongoliet og Kina. I den danske natur kan man finde dem vildtvoksende langs kyststrækninger, i klitter, på skrænter og i grusgrave. Havtorn dyrkes i plantager fx på Bornholm.

Anvendelse

De mange og lange torne på grenene gør plukkearbejdet besværligt, og bærrene vil nemt briste mellem fingrene på én. I stedet for at plukke kan man klippe grene med mange bær af og lægge dem i fryseren, så bliver det nemmere at plukke de frosne bær. En anden metode er at lægge et klæde under grenene med modne bær og så ryste dem, så bærrene falder af. Havtorn kan anvendes til marmelade, saft, sirup og kryddersnaps. Desuden kan de bruges til kager og desserter. Havtorn blandet med sukker kan serveres som rysteribs eller som topping på yoghurt eller skyr. Frøene er fedtholdige og bliver blandt andet brugt til hudplejeprodukter.

Sæson

August - oktober.

Næringsindhold

Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet.

Botanik

Botanisk set er havtorn ikke et bær, men en nød (kernen) med frugtkød omkring. Det er en såkaldt falsk stenfrugt. Busken kan danne et krat eller blive til et træ på fem til seks meters højde.

Kilder

Havenyt

Vild mad

Miljøstyrelsen

Gartnerirådgivningen