• Ost
  • Just add some cheese
  • Inspiration og opskrifter med ost
  • Cheese hacks
  • Køb Oste fra Arla her
  • Kend din ost
  • Hvad er gouda ost?

    Hvad er gouda ost?

    Den gule ost, Gouda, produceres rundt om i hele verden i mange forskellige udgaver. Den er én af verdens ældste og samtidig én af verdens mest populære oste.

    Osten er opkaldt efter byen Gouda i Holland, fordi den oprindeligt blev solgt der. Der findes omkring 300 hollandske bønder, som stadig producerer osten på traditionel vis, men en stor del af produktionen foregår i dag på større industrier. Gouda ost produceres også i danske udgaver, såsom Fynbo og Maribo, som begge er gouda inspirerede oste, bare med mindre huller end den originale Gouda.

    Osten udvikler en dyb og sødmefuld karamelsmag, når den lagres op til 36 måneder. Den får fine sprøde proteinkrystaller, der knaser delikat mellem tænderne. Gouda osten har en karakteristisk smag, der gør den nem at genkende. Det hænger i høj grad sammen med den bløde saltlage, der bruges under produktionen.

    Ostetype

    Medium hård gul ost med hård og tør skorpe.

    Karakteristika

    Fast, kornet, saltet og skarp med et strejf af karamel på overfladen. Gouda ost er typisk flad og rund. Ostene vejer fra 2,5 kilo op til 30 kilo. Den voksede skorpe fortæller om ostens alder. Gul, orange og rød er yngre oste, der typisk har lagret i 4-12 uger. Sort er typisk 16 uger og ældre.

    Smag

    Sød, lidt nøddeagtig smag med rig aroma. Dyb og langvarig eftersmag.