Romanesco

Romanesco

Romanesco er et meget flot kålhoved. Server den for børn, og de får smag for kål. Romanesco er i familie med blomkål og tilhører korsblomsfamilien.

Udseende

Romanesco ligner et blomkål i størrelse og facon. Det har en smuk, limegrøn farve og overfladen ligner et kunstværk med den geometriske, fraktillignende pyramidestruktur. Selve kålhovedet består af en masse blomsterknopper, der sidder samlet i buketter omkring stokken og danner en kraftig blomsterstand. Et romanesco-kålhoved vejer ca. 500 g.

Smag

Romanesco har en mild, let sødlig og nøddeagtig smag.

Oprindelse

Romanesco har sin oprindelse i Italien, hvor den har været kendt siden 1500-tallet. Den er ikke nem at dyrke i køkkenhaven, da den kræver megen plads og har en lang vækstsæson. Hvis ikke vækstbetingelserne er i orden danner planten ikke et hoved.

Anvendelse

Romanesco kan anvendes rå i salater, de små buketter pynter i salatskålen eller man kan skære dem i fine skiver. Både yoghurtdressing og olie-citrondressing er god til. Hele hovedet kan koges/dampes let og serveres som tilbehør til middagsmaden. I de fleste opskrifter med blomkål eller broccoli, vil man kunne bruge romanesco i stedet. Fx ovnbagt laks med blomkål
Romanesco er god i asiatiske retter og wokmad, fx kylling i kokossauce Romanesco kan holde sig frisk i køleskabet i flere uger.

Sæson

Juni til november.

Næringsindhold

Læs om næringsindholdet hos Fødevareinstituttet. Da der ikke findes specifikke data for romanesco, har vi valgt blomkål.

Kilder Havenyt
Årstiderne