Pizzadej – geniale tips og tricks

Pizzadej – geniale tips og tricks

Pizza er allerbedst, når bunden er sprød. Og der er flere ting, du kan gøre for at få bagt en pizza med den helt rigtige, sprøde konsistens.

Indhold

En god pizzadej er afgørende for at få en lækker og sprød pizza. Men hvad definerer en god, eller rettere, en genial pizzadej?

Ting der karakteriserer en god dej:

  • Er nem at arbejde med, dvs. at den IKKE klistrer fast til hverken bord eller fingre
  • Har en god glutenstruktur, der sikrer at pizzaen kan strækkes og blive tynd uden at gå i stykker
  • Efter bagning er sprød i bunden og med flotte lufthuller
  • Kan rulles ud med fingrene eller med en kagerulle
  • Har en god smag
  • Kan laves i god tid – gerne 1-2 dage i forvejen

Læs tips og tricks til for opnå den perfekte pizzadej nedenunder:

Brug en røremaskine og følg opskriften

At lave dejen kræver en røremaskine. Den skal røres i lang tid for at opnå det bedste gluten-netværk, og perfekte lufthuller under bagning. Har du ikke en røremaskine, så skal du ælte dejen i lang tid med hænderne. Følger du opskriften nøje på mål og vægt, så får du en dej, som ikke klistrer, som er nem at arbejde med, og som kan rulles ud med hænderne, som en italiensk pizzamand altid ville gøre.

Se how-to her:

Find opskrifter på pizzadej her

Hjemmelavet pizzaopskrifter

Her er der masser af inspiration til hvad du kan lave af din pizzadej - uanset om det er hjemmelavet eller købt pizzadej

Brug pizzamel

Det vigtigste er at du bruger en god pizzamel eller tipo 00, som kan tåle den lange æltetid, og højere varme når pizzaen bages. Ønsker du en mere grov pizzadej kan du altid udskifte 1/3 del af det hvide mel med fuldkornsmel. F.eks. speltmel.

HUSK: Brug samme mel til at rulle pizzadejen ud i, som også bruges i dejen.

Rul dejen op i boller og hæv på køl 24-72 timer

Når dejen er rørt på røremaskine, skal den formes til boller. Herefter lægges bollerne på et fad (eller en plastik kasse) smurt med et tyndt lag olie – husk kanterne. Bollerne må ikke ligge for tæt. Kom en pose over fadet eller kom låg på (hverken pose eller låg må røre ved dejen). Sæt dejen på køl i 24-72 timer med en pose over (sørg for at posen ikke rører dejen).

På dagen, hvor du skal bage pizza

Tag dejen ud af køl 2-3 timer før brug. Det er vigtigt at dejen får stuetemperatur før den ba-ges, da den derved opnår den flotteste skorpe med lufthuller. Tag forsigtig en dejklump op (brug evt. en dej spatel) og vend den i rigeligt mel. Læg den på bordet på et stykke bagepa-pir, og tryk med fingrene hele vejen rundt. Løft derefter dejen op over din knyttede hånd og drej rundt, så dejen i midten bliver strukket. Når dejen har fået den ønskede størrelse lægger du den på et stykke bagepapir. Der må ikke være for meget mel tilbage på dejen, så skal det bankes af.

Bagetemperatur

Kom dit yndlingsfyld på pizzaen og bag den.

Brug en pizzasten

Den allersprødeste bund får du ved at bruge en bagesten, der skal opvarmes godt, inden du bager pizzaen.

Sådan gør du:

  • Sæt den kolde bagesten i ovnen.
  • Tænd ovnen – skru helt op for varmen!
  • Forbered din pizza.
  • Når ovnen og bagestenen er varm, lægger du pizzaen direkte på bagestenen (her er det smart at have en pizzaspade)
  • Bag pizzaen i midten eller bunden af ovne.

Brug en varm bageplade

Fortvivl ikke, hvis du ikke ejer en bagesten. For du kan som alternativ bruge en bageplade. Det kræver blot, at den er ordentlig opvarmet, inden du bager pizzaen.

Sådan gør du:

  • Sæt bagepladen i ovnen.
  • Tænd ovnen – skru helt op for varmen!
  • Forbered din pizza på et stykke bagepapir.
  • Når ovnen og dermed bagepladen er varm, trækker du pizzaen på bagepapiret over på den varme plade.
  • Bag pizzaen i bunden af ovnen.

Flere tricks til en sprød bund

Der er flere små tricks, du kan eksperimentere med, hvis du vil have en ekstra sprød pizzabund.

  • Du kan for eksempel prøve at bage pizzabunden i tre minutter, inden du kommer fyld på.
  • Du kan også gøre dig selv den tjeneste at begrænse, hvor meget fyld du lægger på. Du risikerer at få en lidt for svampet pizza, hvis du fylder for meget tomatsauce på bunden.
  • Et andet tip er at pensle kanten på pizzaen med olivenolie efter bagning. Dette giver både en sprød konsistent og god smag.
  • Sidst men ikke mindst, så bliver en tynd dej sprødere end en tyk, så vær omhyggelig, når du ruller pizzadejen ud.

Nu har du helt styr på, hvordan du får din pizzabund sprød. Men vil du også have, at din ost på toppen skal være sprød? Eller skal den være svampet? Eller er du måske mere til frisk parmesan på toppen, når pizzaen er bagt? Find ud af, hvilken ost du skal vælge, lige her.

Rester af pizzadej

Har du rester af pizzadej, så kan du bruge den til focaccia eller ciabattabrød. Undgå at røre for meget ved dejen, da den nemt falder sammen. Løft den blot forsigtig over på pizzastenen eller bagepladen og bag ved høj varme. Hvis du laver focaccia så husk fyld f.eks. soltørrede tomater, krydderurter, andet grønt, olivenolie, flagesat og evt. ost.

Kan min pizzadej fryses?

Ja, pizzadej kan fryses uden at det går ud over kvaliteten. Du kan lade dejen hæve et døgn og så fryse den. Tag den op dagen før du skal bruge den eller ca. 4-6 timer og husk at den helst skal opnå stuetemperatur før du bager bunden, hvis du ønsker det bedste resultat. Skal det være hurtigt en anden dag - så læg et lager af ubagte pizzabunde i fryseren. Så kan du få hurtig og hjemmelavet pizza til aftensmad på en travl hverdag! Færdig pizzabund og pizza kan naturligvis også fryses.