Flødeost

Der findes mange forskellige typer fløde- og friskoste.

Ostene findes med forskellige fedtprocenter, i naturelle udgaver og tilsat forskellige krydderier, krydderurter, alkohol, nødder og frugt.

Ostenes primær anvendelse er på brød, men ostene med høj fedtprocent er også velegnet i varm madlavning.

Anvendelse

Til fremstilling af flødeoste bruges fløde med relativt højt fedtindhold, og til friskoste bruges mælk tilsat en lille mængde fløde. Fløden varmebehandles ved høj temperatur, eller som det også hedder højpasteuriseres, for at sikre, at den er fri for bakterier og for at opnå en bedre konsistens i den færdige ost.

Fløden standardiseres (justeres til den rigtige fedtprocent) ved tilsætning af skummetmælk eller kærnemælk - afhængig af ostetype. Fløde til økologiske oste højpasteuriseres også.

Pasteuriseringen foregår i et pladeapparat, hvor fløden varmes op til den ønskede temperatur i den ønskede tid, hvorefter den køles ned til ca. 21º .

Fløden homogeniseres i en homogenisator, det vil sige, de store fedtkugler i mælken knuses under højt tryk til bitte små fedtkugler for at give osten et hvidere udseende og en bedre konsistens. Fløden pumpes over i en syrningstank, hvor den tilsættes mælkesyrekultur.

Når fløden er syrnet færdig, koncentreres den enten ved centrifugering eller filtrering (vallen skilles fra og fedt- og proteinprocent stiger). Koncentratetet kaldes også for ostemasse.

Ostemassen tilsættes salt og evt. krydderier, hvorefter den cremede ostemasse fyldes i plastbægre. Plastbægrene køles ned og anbringes på kølelager.

Mælkesyrekultur for bla. at give osten konsistens og smag. Salt for at give osten smag.

Krydderier, krydderurter og frugt for at give osten smag. Nødder som dekoration på fløde- friskostringe eller ruller .

Øvrige tilsætninger – fortykningsmiddel og surhedsregulerende midler - tilsættes til nogle fløde- og friskoste for at give konsistens og smag.

Kilder

Karolines Køkken