Jonagored

Jonagored
Jonagored er et vinteræble, som her i landet først modner i november måned. Det er et saftigt og sødt æble med en let krydret smag og duft. Læs med og bliv klogere på æblet, og hvordan du kan anvende det i din madlavning.

Hvordan ser jonagored æbler ud?

Jonagored er et stort og kegleformet æble.

Skrællen er højrød med striber. Skrællens overflade er glat og bliver voksagtig ved modning.

Frugtkødet er hvidt, fast og saftigt.

Hvordan smager jonagored æbler?

Jonagored har en syrlig og intens sød smag med en krydret aroma. Det har et sprødt bid.

Hvor stammer Jonagored æbler fra?

Jonagored kaldes også Jonagold. Æblet blev opdaget i 1980 i Belgien.

Moderplanten Jonagold stammer fra USA og er en krydsning mellem Golden Delicious og Jonathan. Den kom på markedet i 1968 og er mere gyldengul og orange i farven.

Der findes andre kloner af Jonagold i handelen, bl.a. Rubinstar og King Jonagold.

Jonagold-varianterne dyrkes mest i frugtplantager. De er ikke så almindelige i private haver, fordi træerne er modtagelige for æblesygdomme som fx skurv.

Hvordan anvender man æblet i madlavningen?

Både Jonagold og Jonagored er dejlige spiseæbler. Men de kan også bruges i maden, både i det salte og det søde køkken.

Eller prøv denne dejlige efterårsret, der minder om æbleflæsk, - jordskokpuré med kantareller, æble og bacon.

Til bagværk og desserter med æbler kan du hente inspiration i vores tema om æblekager.

Holdbarhed

Jonagored kan holde sig hele vinteren under de rette opbevaringsforhold. Skal opbevares køligt og fugtigt.

Sæson

November - marts. Jonagold og Jonagored fås i butikkerne fra oktober til april.

Næringsindhold

Se næringsindholdet i æbler hos Fødevareinstituttet.

Kilder