Skvaderkål

Skvalderkål er en flerårig staude, der tilhører skærmblomstfamilien. Planten kan blive omkring en halv meter høj. Skvalder betyder ”noget, der vælter (kveller) op af jorden”, og kål er en gammel betegnelse for noget spiseligt.

Udseende

De nederste grønne blade er en til to gange tredelte, mens de øverste blade er enkelt tredelte. Bladene er glatte og savtakkede i kanten, og de sidder på en grenet, furet og hul stængel. Blomsterne er små og hvide og sidder som mindre skærme i grupper, der danner store skærme.

Smag

Planten har en svag krydret lugt og smag, der minder lidt om persille.

Anvendelse

Både blade og blomster er spiselige. Skvalderkål er kommet på mode i Ny Nordisk Mad

I marts-april titter skvalderkålen frem, og det er de små nye bladskud, der er bedst at anvende i maden. Men den kan plukkes hele sommeren. Hvis man med plæneklipperen kører over et stykke jord med skvalderkål, vil der hurtigt igen komme nye friske skud.

Bladene kan bruges rå i salater og som fyld i en pizza. De kan også blandes i frikadellefars, kartoffelmos eller en grønsagssuppe.

Bladene kan stuves i en hvid sovs på samme måde som stuvet spinat eller blandes sammen med grønkål i grønlangkålen. Eller hvad med at genoplive Nikålssuppen med ni forskellige slags grønt, som det var en tradition at servere Skærtorsdag i gamle dage.

I mange opskrifter kan man sagtens erstatte hakket persille med hakket skvalderkål, eller man kan lave en skvalderkålspesto.

Botanik

Skvalderkålen er enhver haveejers mareridt. Den er mest kendt for at være noget sejlivet ukrudt, der vokser hvor som helst i haven. Den breder sig lynhurtig og dækker jorden som et tæppe. Under jorden har planten stærkt forgrenede rødder, der vokser og infiltrerer andre planters rødder i fx staudebedet og i hækken, og forsøger man at luge dem væk, vil de små rodstumper, der bliver overset, hurtigt danne nye planter.

Holdbarhed

Skvalderkål kan fryses, men skal blancheres først.

Næringsindhold

Skvalderkålen er sund. Den indeholder både vitaminer og mineraler.

Kilder

”Naturens spisekammer” af Anette Eckmann, Politikens Forlag

”Vild mad” af Anemette Olesen, Aschehoug

Trente Mølle naturskole