Rabarber

Rabarber
Hvad er Rabarber? Og er rabarber en frugt eller grøntsag? Rabarberen er en populær køkkenurt, som ofte er til at finde i de danske køkkenhaver. Derfor er spørgsmålene ofte mange, når det kommer til den lækre og syrlige råvare. Læs med og bliv klogere på rabarberen, og få tips og tricks til hvordan dens lækre og syrlige smag kan bruges i dine opskrifter.

Hvordan ser rabarber ud?

Rabarber har store skræppelignende, grønne blade, som sidder på en tyk stilk, der vokser ud fra roden. Det er denne stilk, som kan spises.

Stilken på rabarberen kan være grøn, rød eller begge dele, det afhænger af sorten. En stilk er ofte omkring 30-40 cm og vejer omkring 100 gram.

Hvordan smager rabarber?

Rabarber har en skarp syrlig smag, da de indeholder æblesyre og oxalsyre. Det er æblesyren, som giver den skarpe smag.

Oxalsyren har ingen indvirkning på smagen, men i ældre opskrifter anbefales det ofte, at man tilsætter nonoxal (calciumklorid) for at neutralisere oxalsyren.

Det er dog ikke nødvendigt, medmindre man spiser meget store mængder rabarber, og hvis man synes, at tænderne føles ru efter spisning.

Som regel spiser man mælkeprodukter sammen med rabarber, og der er kalk nok i mælken til at neutralisere oxalsyren.

Som nævnt er det dog kun stilkene, som kan spises. Stilkene skal varmebehandles for at få den gode smag frem. En stilk er ca 30-40 cm lang og vejer omkring 100 gram.

Hvad er rabarber?

Rabarber tilhører skedeknæfamilien og er i familie med boghvede.

Allerede i marts måned titter skuddene op af jorden, hvilket gør den til en af de allerførste forårsbebudere i køkkenhaven.

Er rabarber en frugt?

Botanisk set er rarbarber en grøntsag, men vi anvender den som en frugt.

Hvordan anvender man rabarber i madlavningen?

Rabarber skal tilberedes med sukker for at smage godt. Rabarber er gode til mange forskellige kager og frugtdesserter, som fx tærter, trifli, muffins og sorbet.

Rabarber kan også bruges til chutney og

som kan serveres som tilbehør til middagsretter. Desuden er rabarber også gode til marmelade og saft.

Hvor længe kan rabarber holde sig?

Rabarber kan holde sig i et par uger ved opbevaring i køleskab. Rabarber kan dog også fryses. De skæres blot i mindre stykker og fryses rå.

Rabarber kan ikke købes friske udenfor sæsonen, som varierer meget - men oftest er fra april til august. Så et godt tip er at lægge nogle poser rabarber i fryseren, så du altid er godt dækket ind.

Sæson

April - august.

Forbehold

Fødevarestyrelsen advarer mod at spise bladene, da indtagelse af blot 10-20 g rabarberblade kan give alvorlig forgiftning.

Tips og Tricks

Et tip til rabarbertærten: Drys den ubagte tærtebund med en blanding af maizenamel og sukker, inden rabarberstykkerne lægges på. Drys med en del sukker øverst. Maizenamelet opsuger saften, så tærtebunden ikke bliver våd.

Næringsindhold

Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet

Kilder