Bælgfrugter er tidens hotte navn, når der skal sund mad på tallerkenen. For at øge brugen af bælgfrugter i vores kost, har FN siden 2019 udråbt 10. februar til at være Bælgfrugternes dag. Formålet er at sætte fokus på bælgfrugternes betydning i kosten og de to globale verdensmål - nr. 2 om at udrydde sult og nr. 13 om at stoppe klimaforandringer.
Her i Danmark er der i høj grad plads til forbedring, hvad angår forbruget af bælgfrugter. Gennemsnitlig spiser vi fem gram om dagen ifølge Fødevareinstituttet, men ifølge de seneste anbefalinger fra Fødevarestyrelsen er det ønskeligt med et forbrug på 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen.
Rådet for sund mad, der består at en række organisationer bl.a. Arla Foods, markerer her i 2022 Bælgfrugternes dag med ny inspiration til, hvordan vi kan anvende bælgfrugter i vores daglige kost.
Hvad er bælgfrugter?
Bælgfrugter er en fællesbetegnelse for de frø, som afblomstrede bønne/ærteplanter danner i en frøkapsel, også kaldet bælg. Frøene vokser sig store og modne i bælgen. Efter høst fjernes bælgen, og frøene tørres.
Bælgfrugter inddeles groft i følgende tre kategorier: bønner, ærter og linser.
Bælgfrugter tilhører ærteblomstfamilien, som består af mere end 19.500 arter. Mange er vildtvoksende og prydplanter. Der findes også giftige arter imellem, men omkring 50 arter er spiselige og dyrkes.
Grønne bønner (kan indeholde lektiner) og grønne ærter anses ikke som bælgfrugter.
Lektiner
Bønner indeholder fra naturens hånd lektiner, som er et giftstof, der kan give akutte forgiftninger.
Lektinerne ødelægges effektivt ved kogning. Da kogetiden kan variere, er det en god idé at følge tilberedningsanvisningen på pakningen og sørge for, at bønnerne er kogt møre. Undersøg det ved at tage et par bønner og mase dem mellem fingrene eller smag på dem.
For bønnernes vedkommende kan det være en fordel at sætte dem i blød i koldt vand i 10-12 timer i køleskabet. Derved fjernes nogle sukkerstoffer, der kan give luft i maven, og kogetiden nedsættes en smule. Kasser altid iblødsætningsvandet, som også kan indeholde jordbakterier.
Linser og ærter behøver ikke iblødsætning før kogning.
Køber man bælgfrugter som konserves eller frosne, er de klar til servering.
God ernæring, klimavenlig og billig
Bælgfrugter er meget proteinrige og indeholder mange fibre, så de giver en god mæthed. De er desuden rige på mineraler – bl.a. jern og magnesium.
Bælgfrugter har et lavt klimaaftryk - 1-3 CO2 ækvivalenter pr. kg. Til sammenligning har oksekød et aftryk på 31-152 CO2 ækvivalenter pr. kg. ifølge den store klimadatabase fra Concito.
Bælgfrugter er en billig råvare - fx koster et kilo tørrede bønner cirka 50 kr. For en person, der spiser 100 g tilberedte bønner (40 g rå), er prisen to kr.
Så ved at spise flere bælgfrugter gør man noget godt for både egen sundhed, pengepung og klimaet.
Inspiration
Vi har samlet en række af de mest populære linse- og bønneopskrifter her, og vil du være mere fortrolig med de forskellige bælgfrugter så læs med her.
Liste over bælgfrugter
Linser
Vi har samlet en række af de mest populære opskrifter med grønne linser. Find inspiration her
)
Vi har samlet en række af de mest populære opskrifter med røde linser. Find inspiration her
)
Vi har samlet en række af de mest populære opskrifter med belugalinser. Find inspiration her
Bønner
Vi har samlet en række af de mest populære opskrifter med butterbeans. Find inspiration her
)
Vi har samlet en række af de mest populære opskrifter med sorte bønner. Find inspiration her
&w=540&h=320&mode=crop&ak=6826258c&hm=d16f9705)
Vi har samlet en række af de mest populære opskrifter med edamamebønner. Find inspiration her
&w=540&h=320&mode=crop&ak=6826258c&hm=8c4485e8)
Vi har samlet en række af de mest populære opskrifter med hvide bønner. Find inspiration her
Vi har samlet en række af de mest populære opskrifter med kidneybønner. Find inspiration her
Ærter
)
Vi har samlet en række af de mest populære opskrifter med flækærter. Find inspiration her
)
Vi har samlet en række af de mest populære opskrifter med kikærter. Find inspiration her
Bælgfrugter i historisk perspektiv
Bælgfrugter, især ærter, blev dyrket i stor stil i Danmark indtil midten af 1800-tallet. Dengang var det almindeligt at servere ærtesuppe i forskellige variationer hver dag.
Formålet med dyrkningen var at få et godt sædskifte i landbruget, hvor ærternes rodnet tilførte jorden kvælstof, som andre afgrøder kunne få gavn af.
Senere blev dansk landbrug domineret af forskellige kornsorter og kartoffeldyrkning. På Lolland og Falster blev det sukkerroerne, der udkonkurrerede ærtedyrkningen. Og på tallerknerne var det kartoflerne, der blev dominerende.
I store dele af verden er bælgfrugter den dag i dag basiskost. De har været dyrket i århundreder i blandt andet Mellem- og Sydamerika. I Nordamerika serveres bønner også jævnligt til måltiderne. Det samme gælder for de afrikanske lande, syd for Sahara. I Mellemøsten er det især kikærter, der er på menuen. I Indien indgår linser og bønner i grundkosten og længere østpå er det sojabønner og mungbønner, der har størst anvendelse. I sydeuropæiske lande, som Italien, Frankrig og Spanien dyrkes og bruges bælgfrugter også i stor stil i maden.
I Danmark er der i de seneste år begyndt at komme gang i produktion af forskellige bælgfrugter bl.a. nicheproduktion hos Pure Dansk.
