Grøntsagerne danskerne googler mest

Grøntsagerne danskerne googler mest

Pak choi, ramsløg og squash topper danskernes søgninger på grøntsager med næsten 10.000 månedlige søgninger hver. Ikke fordi vi spiser dem mest. Men fordi vi er i tvivl om, hvad vi skal stille op med dem.

Indhold

Pak choi: Grøntsagen vi googler

Pak choi – også kaldet bok choy - har sneget sig ind i de danske køkkener. Du har sikkert set den i de danske supermarkeder eller i en ramen-opskrift på Tiktok. Den sprøde, milde kål med de karakteristiske hvide stilke og mørkegrønne blade fylder mere og mere i det danske køkken. Og det kan mærkes på danskernes søgeadfærd.

Med 9.300 månedlige søgninger på Google er pak choi blandt de mest googlede grøntsager i Danmark. Den overgår velkendte råvarer som broccoli, blomkål og aubergine. Og på arla.dk er pak choi også en af de grøntsager, der læses mest om i vores råvareleksikon.

Listen over de mest søgte grøntsager domineres af grøntsager, der enten kræver en særlig tilberedning, er knyttet til en bestemt sæson, eller som vi ganske enkelt ikke er vokset op med.

Derfor søger vi på det, vi er i tvivl om

Det er ikke tilfældigt, at pak choi ligger i toppen af søgelisterne. Vi googler nemlig sjældent de grøntsager, vi bruger mest. Vi søger på dem, vi er usikre på.

Pak choi er et godt eksempel på en råvare, som mange gerne vil prøve, men som de ikke helt ved, hvordan de skal gribe an. Skal den steges, dampes eller spises rå?

siger Malene Julie Møller-Madsen, der er en del af holdet i Arla Inspirationskøkken.

Pak choi befinder sig i et interessant mellemrum: Den er tilgængelig i de fleste supermarkeder, men den er ikke en del af den danske madtradition. Den kræver ikke avanceret tilberedning, men den er heller ikke så selvforklarende som en gulerod.

Asiatisk mad vinder frem

Interessen for pak choi hænger tæt sammen med en bredere tendens: Det asiatiske køkken fylder mere og mere i de danske køkkener. Dumplings, bao buns, ramen og kimchi er gået fra at være eksotiske indslag til at være en naturlig del af vores madlavning. Og en af de helt store trends for 2025 har været gyoza hvor bl.a. Gyoza i fad – nem og asiatisk hverdagsret på under 30 min har været en af de mest populære opskrifter på Arlas Tiktok profil.

Tre nemme måder at bruge pak choi på

Hvis du står med en pak choi i hånden og ikke ved, hvor du skal starte, er her tre enkle tilgange:

Wok den: Brug eksempel pak choi i denne ret

Damp den: Hæld kogende vand over kvarte pak choi, lad dem stå i 1-2 minutter og hæld vandet fra, som vi gør i denne opskrift

Spis den rå: Skær roden af og skyl blade og stilke grundigt og brug den i en asiatisk inspireret salat som Nudelalat

Læs mere

Eller lad dig inspirere af vores samling af asiatiske opskrifter og læs mere om pak choi her: