Glaskål er anderledes end andre kålplanter. Planten udvikler efterhånden en rund til aflang stængelknude, som sidder nogle cm over jorden. Plantens blade sidder på selve stængelknuden, og tykkelsesvæksten giver bladfald, der efterlader nogle karakteristiske ar på knuden. Det ses tydeligst på de lilla sorter. Glaskål fås i både hvid og lilla udgave.
Glaskål er helt særlig, da det er den opsvulmede stængel, der spises. Den smager lidt som broccolistængel, men mildere og sødere, og så er den sprød som en knoldselleri.
Om sommeren smager den friske glaskål dejligt, som den er. I stænger som en frisk snack, revet eller skåret i små tern i salater eller marineret i olie, citron og honning. Om vinteren smager glaskålen bedst kogt, fx stuvet, eller i suppe, i wokretter – og gratineret i ovnen, evt. med ost over. Du kan også forsøge dig med glaskåls-fritter. Opbevar glaskål mørkt og køligt i grøntsagsskuffen.
Juni - oktober.
Læs mere om næringsindholdet i glaskålen hos Fødevareinstituttet.