Vejbred

Vejbred har fået sit navn, fordi den vokser og breder sig langs veje og stier. Indianerne kaldte vejbred for ”den hvide mands fodspor”, fordi de mente, at det var indvandrerne fra Europa, som havde bragt frø af vejbred med sig i deres skosåler og tøj.  

Udseende

Vejbred er en flerårig staude. Den har kraftige trævlerødder, og bladene er oprette og sidder som en roset. Inden for slægten vejbred findes forskellige arter, som primært adskiller sig fra hinanden på bladenes facon.

Den mest almindelige er glat vejbred, som har store, ægformede grønne blade. Bladene er glatte og brede og har fremtrædende bueformede strenge. Den blomstrer i juni til august. Blomsterne er små gulbrune og sidder på aks, der er 10-30 cm høje. Den vokser langs vejkanter, i græsplæner, på marker og på lossepladser, hvor jorden er næringsrig.

Anvendelse

De unge, friske blade kan hakkes fint og bruges rå i en salat. Men det er bedre at koge bladene, fordi de indeholder garvesyre, som giver en let bitter smag i rå tilstand.

De kogte blade kan bruges i supper og stuvninger, eller man kan servere dem kogte som tilbehør til kødretter. Bladene kan også koges og tilsættes kartoffelmos eller grønlangkål.

En anden mulighed er at lave dolmer af de store blade, hvor man først blancherer bladene og derefter pakker dem rundt om fx en frikadellefars eller andet fyld.

Bladene kan også tørres og bruges i urtete.

Garvesyren i bladene kan udnyttes til betændte sår, som fx en bullen finger. Knuste blade lægges på såret, og det skulle trække betændelse og pus ud af såret, så det heler hurtigere. Desuden kan plantesaften virke lindrende på huden efter insektstik.

Frø af vejbred kan bruges i fars, brød og grød. Fuglene er også meget glade for frøene. Tørrede aks af vejbred kan bruges som foder til kanariefugle.

Dunet vejbred

Bladene er hårede, men ligner ellers glat vejbred. Den blomstrer i maj til juli. Blomsterne er lyserøde og sidder på aks, der er 15-30 cm høje. Dunet vejbred vokser de samme steder som glat vejbred, og den kan anvendes på samme måde.

Strandvejbred

Bladene er linjeformede og kødfulde. Den blomstrer i juli til september. Blomsterne er grønlige og sidder på aks, der er 10-30 cm høje. Strandvejbred vokser langs kysterne, på strandenge og langs sandede vejkanter, hvor der er blevet saltet om vinteren. Den kan anvendes på samme måde som glat vejbred.

Lancetvejbred

Bladene er formet som knivbladet på en operationskniv (lancet). Den blomstrer i maj til juli. Blomsterne er hvidlige og sidder på aks, der er 10-30 cm høje. Den vokser de samme steder som glat vejbred og kan anvendes på samme måde.

Kilder

”Danmarks flora” af Kirsten Tind, Gyldendal

”Vild mad” af Anemette Olesen, Aschehoug

Naturhistorisk Museum

Københavns Naturskole