Dyrevelfærd

Dyrevelfærdsmærket på mælk

Dyrevelfærdsmærket på mælk

Der findes flere forskellige dyrevelfærdsmærkninger i Danmark. I Arla har vi valgt at bakke op om Fødevarestyrelsens statskontrollerede mærke for dyrevelfærd – også kendt som de grønne hjerter. Kig efter hjerterne, hvis du ønsker at støtte op om endnu bedre dyrevelfærd, når du køber ind.

I begyndelsen af 2020 blev det statskontrollerede mærke for dyrevelfærd sat på mejeriprodukter og oksekød, ligesom det i flere år har været at finde på gris og kylling. Dyrevelfærdshjertet med ét, to eller tre hjerter viser, at varen er produceret med særligt fokus på dyrevelfærd. Mærkningen kan være en god hjælp at kigge efter, hvis du ønsker at støtte op om endnu bedre dyrevelfærd.

1000_dyrevelfardsmarket.png

For at leve op til mærkningen ved mejeriprodukter er der to grundlæggende præmisser, som skal overholdes.

  • Ingen køer må stå bundet i staldene, medmindre det sker i forbindelse med sygdomsundersøgelse.
  • Unødig aflivning af kalve forbydes. Det vil sige, at kalve ikke må aflives, medmindre det sker af hensyn til sygdoms- eller dyrevelfærdsproblemer. Fra den 1. januar 2022 er det forbudt for alle Arlas landmænd at aflive sunde og raske tyrekalve.

Herudover er der en række specifikke kriterier, landmændene skal leve op til for at få hhv. 1, 2 eller 3 hjerter for god dyrevelfærd.

Et, to eller tre hjerter

Dyrevelfærdsmærkningen giver ét, to eller tre grønne hjerter afhængigt af, hvor meget dyrevelfærd, der er lagt oven i den eksisterende lovgivning for konventionelle og økologiske kvæg. Hos Arla har vi mejeriprodukter med både ét, to og tre hjerter. Vi har også produkter uden hjertemærkning fx salatost og revet ost. Nedenfor er de væsentligste kriterier for de 3 dyrevelfærdsniveauer uddybet.

Ét hjerte Ét hjerte kræver, at køerne frit kan gå rundt i stalden, og som det er i dag, går omkring 95% af Arlas malkekøer frit rundt i staldene. Der er krav om, at kalve bliver fodret med mælk i mindst 8 uger fra fødslen, og at ko og kalv skal have minimum 12 timers samvær inden adskillelse. Økologiske køer og kalve går sammen minimum 24 timer inden adskillelse. Der er ligeledes forbud mod aflivning af tyrekalve. Der aflives allerede i dag færre tyrekalve hos Arlas landmænd end for år tilbage, og nu opfostres flere end 90% af alle fødte tyrekalve.

To hjerter To hjerter kræver desuden, at køerne har adgang til udeareal i sommerperioden. Totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal være mindst 6,0 m2 pr. ko. Kalve på over fire måneder skal have adgang til græsarealer i perioden 1. maj til 1. september, hvis vind og vejr tillader det. Kvier over seks måneder, der endnu ikke har født en kalv, samt køer skal have adgang til græsarealer fra 1. maj til 1. november. Ko og kalv har minimum 12 timers samvær inden adskillelse, og i forhold til mælkefodring gør det sig gældende, at kalve bliver fodret med mælk i mindst 10 uger fra fødslen. Økologiske køer og kalve går sammen minimum 24 timer inden adskillelse.

Mens køernes adgang til græs tidligere har været et krav for de økologiske køer, har vi i vores undersøgelser af forbruger præferencer kunnet se, at mange af vores konventionelle forbrugere også er optaget af dyrevelfærd og i særdeleshed, hvorvidt køerne har adgang til afgræsning. Derfor har vi arbejdet målrettet med at få mange flere konventionelle køer på græs og det resulterede sidste år i, at den konventionelle Arla 24 mælk fik 2 hjerter på kartonen. Det betød, at hvor det tidligere primært var de økologiske køer, der kom på græs i sommerhalvåret, så kom altså yderligere ca. 4100 konventionelle køer på græs.

Tre hjerter Tre hjerter kræver, at totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig i stalden, skal være mindst 6,6m2 for små racer og 8m2 for store racer. Dog kan 2,0m2 af arealet udgøres af et udeareal i direkte tilknytning til stalden, som giver køerne fri adgang til udelivet året rundt. Foruden mere plads pr. ko, så indikerer vores tre hjerter på vores mælk også, at der nu er minimum 24 timers samvær mellem ko og kalv inden adskillelse. Mælkefodringen hos kalvene er i den første tid hævet fra 10 til 12 uger, og kalve på over fire måneder skal have adgang til græsarealer i perioden 1. maj til 1. september, hvis vind og vejr tillader det. Køer over seks måneder skal have adgang til græsarealer fra 1. maj til 1. november.

Allerede i dag opfylder langt de fleste af Arlas økologiske landmænd kriteriet om minimum 8m2 pr. ko, men det er nødvendigt at samtlige økologiske landmænd lever op til kravet for at alle Arla økologiske produkter kan få tre hjerter. Derfor har nogle af Arlas økologiske produkter stadig kun to hjerter.

For dyrevelfærdsmærkningen gør det sig gældende, både for 1, 2 og 3 hjerter, at kalvene ikke skal gå alene, når de er adskilt fra koen. Fra kalvene er syv dage gamle skal de gå mindst to og to sammen og socialisere sig.

Læs mere om adskillelse af ko og kalv her

Se alle kriterierne for ét, to og tre hjerter hos Fødevarestyrelsen

Har malkekøer fået det bedre med hjerteordningen?

Allerede inden hjerteordningen blev sat på mejeriprodukter havde langt de fleste malkekøer i Danmark det rigtigt godt. Mange af Arlas landmænd opfyldte allerede kriterierne om mindst ét hjerte i hjerteordningen, og alle Arlas landmænd har siden 2003 skulle leve op til kvalitetsprogrammet Arlagården, der blandt andet skal sikre, at mælken er af den bedste kvalitet, og at den er produceret ansvarligt. Den ekstra dyrevelfærd det kræver for at få 1, 2 eller 3 hjerter på vores mælk er ekstra dyrevelfærd, som bliver lagt oveni det store arbejde, vores landmænd allerede gør for dyrene.

Vi havde en forventning om, at lanceringen af Dyrevelfærdsmærket på mejeriprodukter ville give medvind til produkter med endnu mere dyrevelfærd samtidig med, at forbrugerne ville blive mere opmærksomme omkring muligheden for at vælge mælk fra køer med ekstra dyrevelfærd. Feedback fra vores forbrugere fortæller, at mange er glade for mærkningen og netop synes, at den hjælper dem til at vælge de produkter, der har ekstra fokus på dyrevelfærd.

Læs mere om, hvordan vi og vores landmænd arbejder med dyrevelfærd her.

<< Tilbage til oversigten