Ribs er små kuglerunde bær med en diameter på 5-10 millimeter. De sidder i klaser på buskens grene mellem bladene. Ribs er grønne som umodne og bliver skinnende røde, når de modner. De findes også ribssorter med hvide og gule bær. I toppen af bærret sidder resterne af den visne blomst, og nogle gange er der en lille stilkrest i bunden af bærret, når bærrene er befriet for de grønne ribber. Skindet er tyndt, og indeni er der blødt frugtkød med mange kerner.
Ribs har en syrlig, frisk smag med en anelse bitterhed.
Ribs har vokset vildt i Nordeuropa i mange århundreder. De har været brugt i maden siden middelalderen. Omkring år 1600 omtales ribssaft i en dansk kogebog. Mange af nutidens sorter kommer fra Holland, og de dyrkes både i private haver og i frugtplantager.
Fjern ribberne fra ribsene og skyl bærrene. Friske ribs kan blandes i en salat eller lynhurtigt laves til rysteribs, der kan serveres som tilbehør til syrnede mælkeprodukter om morgenen eller til fx en stegt kylling til middagsmaden eller til en dessertkage. Industrielt anvendes ribs til gelé, saft og sirup, hvilket man også selv kan lave, hvis man har en stor ribshøst i haven. Bærrene indeholder meget pektin, som får geléen til at stivne. Ribs er gode sammen med andre bær i en bærsymfoni til kager og desserter eller i en klassisk rødgrød med fløde. Endvidere kan ribs bruges i muffins, smoothies eller i en romtopf
Ribs tilhører planteslægten ribes og er i familie med solbær.
Ribs kan kun holde sig i 1-2 dage i køleskabet. De er egnet til frysning.
Juli - august.
Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet