Blåbær er søde, men også beske og har et dugget skær.
Udbredt på sure sandjorde og på højmoser i Europa og Amerika
De er skønne i desserter, tærter, pie, frugtgelé eller syltetøj. Man kan også spise dem med fløde, appelsinjuice eller Gran Marnier.
Når det gælder blåbær, skelner man mellem den amerikanske art og den europæiske. De europæiske blåbær hænger enkeltvis på busken, mens de amerikanske hænger tæt sammen i små klaser.
Størrelsen er også forskellig. Det europæiske bær er mindst - vejer op til ca. 0,25 gram. Mens det amerikanske bær kan veje op til 2 gram. Ligeledes skelner man mellem vilde og dyrkede blåbær. De dyrkede arter er ikke så aromatiske og fintsmagende, som de vilde.