Wakame


Wakame kan fås både frisk og tørret. Den friske wakame kan bestilles hos nogle fiskehandlere og fås hjem saltet. For at udvande saltet inden brug skal den ligges i blød 10 min i koldt vand. Den tørret wakame kan fås i asiatiske forretninger eller på nettet.

Udseende

Frisk wakame er mere brungrøn sammelignet med tørret wakame, der har en mørkegrøn farve.

Oprindelse

Hos nogle fiskehandlere og supermarkeder kan der købes wakamesalat, der har en flot grøn farve. Er det første gang, du skal prøve at smage tang, så er wakame både frisk og tørret en meget begyndervenlig tang.

Anvendelse

Inden brug skal den opblødes 10 min i kold vand, hvor den suger så meget vand, at den øger vægten hele 6 gange i forhold til dens tørret tilstand.

Kogetiden for både frisk og tørret wakame er ca. 1 min. Ved kogning mister den tørrede wakame lidt af sin grønne farve og bliver mere brungrøn. Smags- og konsistensmæssigt minder wakame om spinat.

Kilder

Tang – Grønsager fra havet. Ole G. Mouritsen (1. udg, 2009)
Fødevarestyrelsen