En klassiker i det danske ostekøkken
Hos Riberhus® har vi i generationer haft en særlig forkærlighed for Danbo-osten – en ost med dybe rødder i dansk mejeritradition. Vores Mellemlagret Danbo 45+ er ingen undtagelse. Den er skabt med respekt for håndværket og lavet på dansk mælk af høj kvalitet. Resultatet er en ost med en fyldig smag og en god skærefast konsistens, som kun tålmodig lagring kan frembringe.
Tradition og kvalitet i balance
Riberhus® Mellemlagret Danbo 45+ modnes nænsomt under kontrollerede forhold. Det er i lagringen, at smagen udvikler sin fyldige smag. Vi arbejder med stor præcision og faglighed for at sikre kvaliteten og den gode smag.
Osten fremstilles på dansk mælk, der gennemgår en omhyggelig proces fra pasteurisering til den helt rigtige modningstid.
Denne ost bærer BGB-mærket, hvilket er en anerkendelse af dens oprindelse og lange tradition.
En ost med mange anvendelser
Mellemlagret Danbo 45+ er en alsidig ost, der egner sig både til morgenmaden og til en velsmurt frokostmad. Den er også en naturlig del af hverdagsmåltider, hvor du ønsker velkendt smag og god kvalitet. Er også ideel i madlavningen fx revet over en tærte, i en burger eller toast.
Inspiration til måltider med Riberhus®
Vores mellemlagrede Danbo gør sig særligt godt i en ristet rugbrødsmad med tomatsalsa og pocheret æg eller en enkel sandwich med ost og avocado. Du kan også finde mere inspiration til, hvordan du kan bruge Riberhus® Mellemlagret Danbo 45+ her.