Idéer til lækker og nem mad til gæster

Gæstemad

Gæstemad

Får du gæster på besøg og savner du inspiration til lækker og nem gæstemad? Gæsterne har takket ja til din invitation, og du er allerede begyndt at glæde dig til at se dem igen. Måske er det familien eller vennerne, der kommer forbi til en hyggelig aften eller frokost. Og måske kommer der børn med? Gæstemaden skal være det samlende indslag, som I hygger med omkring bordet. Den skal afspejle gæsterne, den må måske gerne være lækker og imponere, og så skal der gerne være en ret, som alle kan spise. Vi har her samlet en række forslag til opskrifter på lækker og nem mad til gæster. Velbekomme!

Lækker aftensmad til gæster - idéer til hovedretten

Har du styr på forret og dessert – eller skal der kun serveres en enkelt hovedret til dine gæster? Vi har her samlet en række opskrifter på gæstemad, som kan serveres som hovedret – fx til aftensmad. Bliv også inspireret til opskrifter på hovedretter og aftensmad. Se vores forslag til frokost længere nede på siden.

Nem gæstemad i ovn

Brug tiden bedre og lav nem gæstemad som kan stå og tilberede sig selv i ovnen, mens du dækker bord og byder gæsterne velkommen. Servér fx en lækker pulled chicken lasagne eller lækre ovnbagte kalvekødboller på tomatbund. Se flere eksempler på gæstemad tilberedt i ovn herunder eller se vores tema med opskrifter på mad i ovn.

Gæstemenu: Hvor mange retter skal der på menuen?

Skal du servere 3 retter mad, eller er en enkelt hovedret afsluttet med en lækker dessert måske rigeligt til dine gæster?

Har du inviteret dine gæster til en hverdagsaften eller en weekendaften? Hvis gæsterne skal op på arbejde dagen efter, er der stor sandsynlighed for, at de ikke tager for sent hjem. Derfor er det på en hverdagsaften ikke lige så oplagt at servere den helt store 3-retters gæstemenu som på en weekend.

Sammensæt din helt egen gæstemenu ved at kombinere dine yndlingsretter fra vores madtemaer.

Vegetar-gæstemad

Er der vegetarer blandt dine gæster, er det oplagt at servere en kødfri hovedret, eller eventuelt flere små retter med vegetariske alternativer blandt udvalget. Vegetar gæstemad kan laves mindst lige så lækkert og mættende som en ret, der har kød i centrum. Prøv fx at servere en hot chili sin carne, hvor bønnerne udgør de mættende proteiner. Spiser dine gæster æg, kan en lækker porretærte eller broccolitærte gøre lykke omkring spisebordet. Få inspiration i opskrifterne herunder, eller hop direkte til alle vores opskrifter på vegetarmad her.

Gæstemad til sommer

Nyd det gode vejr og byd på udendørs gæstemad til sommer. I kan fx holde en picnic eller nemt grille jeres egen burger i de lune sommermåneder. Oplagt sommermad til gæster kan også være kolde salater som fx kartoffelsalat af nye kartofler eller broccolisalat. Coleslaw er et lækkert tilbehør til det meste grillmad.

Som let dessert efter en hyggelig sommerfrokost eller sommermiddag kan du fx servere koldskål med kammerjunker for dine gæster. Nemmere bliver det vist ikke. Er du mere til kage, så kan vi anbefale en lækker jordbærtærte eller en jordbærkage med friske jordbær - eller måske en stak hyggelige pandekager eller en kølig chokolademousse.

Gæstemad til efterår

Svampe, rodfrugter, æbler, squash og græskar er blandt andet i sæson om efteråret og er derfor oplagte at sætte på efterårets gæstemenu.

Servér en lækker æbletærte eller en gammeldags æblekage. En squashkage er ligeledes en lækker og nem efterårsdessert. Og ser vejrudsigten helt trist og grå og kold ud, så server en dejligt mættende og varm suppe.

Kål med dens flotte farver og sprøde crunch er ligeledes i sæson om efteråret. Hvis du søger inspiration til nem gæstemad i efteråret, så servér fx enfrisk rødkålssalat, som kan laves på bare 30 minutter. Et andet forslag til nem gæstemad om efteråret er denne cremede svampesuppe med bacon, som du kan lave på blot 15 minutter.

Gæstemad til vinter

Typisk gæstemad til vinter kan fx bestå af varme retter som fx mørbradgryde, osso buco, pulled pork, chili con carne eller laks i ovn. Få også inspiration i vores tema om vintermad.

Gæstemad til forår

Udover længere og lysere dage og nætter byder foråret blandt andet også på nye grøntsager, stenbiderrogn, lam og rabarber. Herunder har vi samlet en række opskrifter med bl.a. lam, æg, rabarber og ramsløg. Se også vores tema om forårsmad.

Frokost til gæster

Får du gæster til frokost, kan du finde masser af inspiration på vores side med lækre opskrifter på frokost. Her kan du fx få idéer til at komponere din egen frokostmenu med lige præcis de frokostretter, som passer bedst til dine gæsters smagsløg.

Vil du give dig i kast med mere ekstravagante retter? Så find inspiration i vores guide til gourmetmad.