Bagepulver

Oprindelse

Bagepulver er natriumhydrogenkarbonat (natron) og et surt reagerende salt + majs- eller risstivelse, der er tilsat for at holde det tørt. Bagepulverets bestanddele begynder at virke, når det bliver fugtigt, hvorved der udvikles CO2, som får bagværket til at hæve.

Anvendelse

Man kan selv blande bagepulver af 125 g tvekulsurt natron, 250 g cremor tartari (kaliumhydrogentartrat), 25 g risstivelse og 20 g hjortetaksalt. 1 tsk bagepulver svarer til ca. ½ tsk natron - og hvis man bruger natron, skal bagværket indeholde syre.

Tips og Tricks

Når dejen er rørt færdig, er det en god ide at bage kagen med det samme, fordi bagepulver begynder at virke.