Kvan

Udseende

Det første år er planten grøn og frodig med store takkede, grønne blade, der minder om skvalderkålens. Det andet år blomstrer kvan i juni-juli med små grøngule blomster, samlet i kuglerunde skærme på størrelse med tennisbolde, der sidder på en opret stængel, som kan blive over 2 meter høj.

Oprindelse

Her i Danmark er kvan en af de sjældnere krydderurter, selv om den har nordisk oprindelse. Kvan er en nordisk plante. Den stammer fra Island, Grønland, Færøerne og Nordnorge. Vikingerne tog den med til Danmark, hvor den blev dyrket som køkkenurt. De første køkkenhaver her i landet hed faktisk kvangårde. I dag findes kvan vildtvoksende i hele Norden. Planten gror bedst i skygge på fugtige steder langs vandløb og i skovbryn. Kvan blev tidligere kaldt nordens ginseng og er blevet brugt medicinsk mod utallige lidelser.

Anvendelse

Kvansnaps, te og marmelade. Stænglerne kan kandiseres. På Grønland spiser man friske kvanblade, som vi spiser bladselleri. Roden kan renses og koges og serveres som pastinak. Af både kvanblade og roden kan man lave kvansnaps. Bladene kan også bruges til urtete. Stænglerne kan kandiseres og smager nærmest som sukat. Frø og stængler kan også koges med i marmelade, fx sammen med rabarber og stikkelsbær. Derved kan man spare på sukkeret, for kvan reducerer den sure smag.

Botanik

Kvan er en toårig skærmplante. Den er i familie med blandt andet skvalderkål, pastinak, gulerod, selleri, fennikel og dild. Kan gro i haven i fugtig jord og halvskygge. Kan også gro i en stor krukke. Når den smider frøene, vil den brede sig som ukrudt.  Efter blomstringen dør planten, men den sætter mange frø og vil som regel så sig selv.

Forbehold

Kvan kan dyrkes i haven, og det er det sikreste, hvis man vil bruge den til madlavning. For man skal være varsom med at plukke kvan i naturen, da planten ligner mange andre skærmplanter, hvoraf nogle er giftige.

Kilder

Havenyt.dk

”Krydderurter” af Anemette Olesen, Politikens Forlag 2010.

Karolines Køkken