Savoykål

Savojkål har store, grønne blade yderst og inderst i kålhovedet er bladene mere gullige. Bladene har et krøllet, kruset mønster på overfladen, som er meget dekorativt. Kålhovedet er rundt, ofte lidt fladtrykt, men ikke så kompakt som et hvidkålshoved, Et mellemstort savojkål vejer cirka 700 gram. Savojkål har fra midten af bunden og et stykke op i kålhovedet en fast, hvid stok, som de store tynde blade er vokset ud fra og har dannet hoved.

Savojkål har en mildere og ikke så bitter smag som fx hvidkål.

Savojkål menes at stamme fra Savoyen i de franske alper, deraf navnet. Den er kendt fra middelalderen og har bredt sig fra Sydeuropa via Holland til Nord- og Vesteuropa i slutningen af 1500-tallet. Det er dog først i 1980’erne at savojkål blev almindelig i Danmark. Savojkål kræver masser af næring, vand og plads. Hver plante giver kun et kålhoved, og kål må ikke dyrkes på den samme jord år efter år.

Kassér de yderste blade, hvis de er kedelige og grove. Dernæst kan det være en idé at pille de næste blade af og bruge dem til kogte eller stegte retter, og så kan man bruge den inderste del af kålen rå i [salater] https://www.arla.dk/opskrifter/ostegratinerede-rodfrugter-med-savojkalssalat/. Savojkål kan anvendes i grøntsagssupper, sammenkogte retter, tærter og wokmad. Som tilbehør til middagsmaden kan man blot dele et mindre savojkål i kvarte som dampes eller braiseres. De store blade er meget smidige, og de er gode til kåldolmer med fyld af fx ris, fars eller fisk, gerne krydret med hvidløg, chili, krydderurter eller citron. Savojkål kan snittes fint og blandes i salater med frugt og ost eller andre salatblandinger. Savojkål kan også bruges i stedet for spidskål eller hvidkål i mange opskrifter.

Savojkål kan holde sig i køleskabet i tre til fire uger.

September - marts.

Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet