Julesmåkagernes historie

Middelalderens smage bruges stadig

Mange danske julekager er godt krydrede: kanel, kardemomme, nelliker og peber. Nogle gange er der også kandiseret frugt som sukat og appelsinskal i eller sprøde mandler. Det er smage, vi har brugt siden middelalderen, hvor man spiste dem til højtider eller hvis det skulle være rigtig fint.

Småkager uden ovn

Før brændekomfuret kom til i 1800-tallet, havde de færreste hjem en ovn. Der var naturligvis den store brødovn på de store gårde, men den var ikke velegnet at bage småkager i. Derfor gik man enten til bageren og købte småkager eller også kogte man kager i flydende fedtstof, lige som man stadig gør med klejner.

Peberkager og pebernødder

Disse småkager blev oprindeligt brugt til sovs. I middelalderen blev kagen revet og blødt ud i saucer eller mos, hvor den fungerede som jævning og krydderi. Denne teknik bruges stadig nogle steder i Tyskland, hvor ”speisekuchen” eller ”sossenkuchen” (sovsejævningskager) sælges. Kagerne er små tørre, flade honningkrydrede kiks med brækkeriller.

Der findes ingen publicerede opskrifter på pebernødder før 1703. Man har formodentlig kunnet købe dem overalt af særlige peberkagebagere. Det kan virke mærkværdigt, at der først kom peber i dejen i begyndelsen af 1900-tallet, når nu det hed peberkager i flere århundreder forinden. Men på gammeldansk betød det ”at pebre” noget bare, at man krydrede maden godt.

Peberkagerne blev før i tiden pyntet med sukkerglasur og hængt på juletræet med røde silkebånd som pynt.

Brunkager

Brunkagen er en videreudvikling af peberkagen, der bruges de samme krydderier, men i brunkagen er der også kandiseret citrusfrugt og sirup i dejen. Den sprøde brunkage fik for alvor sit gennembrud med støbejernskomfuret, hvor man kunne nemt bage dem tynde og sprøde.

Klejner

Navnet ”klejne” kommer af det tyske ”kleinet” (lille). Klejnen er den ældste af alle de danske julesmåkager, faktisk har man lavet den siden middelalderen. Dejen blev rullet ud, skåret og formet, og kogt i flydende fedtstof, fx i smør eller svinefedt. Man spiste klejnerne varme med sukker eller syltetøj som dessert om vinteren, hvor bonden havde høstet sin vinterhvede og slagtet sine grise.

Den velkendte vredne sløjfefacon kendes tilbage fra 1700-tallet, hvor man også begyndte at komme stødt kanel, kardemomme, citron og rosenvand i dejen. Råvarer der bestemt ikke var billige og derfor gjorde klejnen til en rigtig fin kage.
I 1800-tallet begyndte man at servere klejner til teselskaberne, og blev særligt populære ved juletid.

Finskbrød

I slutningen af 1800-tallet fik flere og flere hjem brændekomfurer med bageovn. Samtidig var kaffedrikning blevet populært, og da der jo skal noget sødt til kaffepausen eller aftenkaffen, opstod der et boom i nye opskrifter på småkager bagt i komfurets ovn. Finskbrødet er en aflang brødformet småkage med hakkede mandler, nødder og perlesukker. Den blev opfundet i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, men hvorfor den hedder ”finsk”brød, er der ingen der ved.

Jødekager

I mange århundreder blev eksotiske krydderier som kanel, kardemomme og nelliker solgt i jødiske butikker og bagerier. Derfor kom flere slags kager med de ingredienser til at hedde jødekager. De kunne være både runde og firkantede, og indeholde rosenvand, sukat, øl og meget mere. I midten af 1800-tallet finder jødekagen den form og opskrift vi kender i dag, hvor den er rund og drysset med kanelsukker.

Vaniljekranse

Vaniljekransen blev opfundet engang i 1840’erne. Oprindeligt brugte man en bollesprøjte til at sprøjte dejen ud, men en kødhakkemaskine kunne også bruges. Var dejen for sej, kunne dejen rulles og kransene formes i hånden. Vaniljekransen var en fornem kage med dyr vanilje, der blev serveret til fine teselskaber. Den passede godt til jul, hvor den nemt kunne sættes på et rødt silkebånd og hænges på juletræet som pynt.

Vil du vide mere om julemadens historie?

Du kan dykke dybere ned i både æbleskivernes historie og julemadens historie herunder.