Blomkål

Blomkål
Blomkål er et kålhoved med hvide, krøllede blomsterknopper, omgivet af grønne blade. Blomkål er en grøntsag, der hører til sommeren, hvor vi kan få danske blomkål. De danske blomkål smager af mere end de importerede

Udseende

Blomkål kategoriseres som en blomstergrøntsag, da ”hovedet” kan siges at være en slags underudviklet blomst, der beskyttes af de store grønne blade. De grønne blade gør, at den hvide blomkål, som vi kender, forbliver hvidt, da der så ikke udvikles klorofyl.

Blomkål findes i både gul/orange, grønne og lilla udgaver. Tidligere spiste vi kun den hvide del af kålen, men efterhånden er det mere og mere almindeligt at også de grønne dækblade anvendes.

Hvordan smager et blomkål?

Frisk blomkål smager nøddeagtigt, det kogte blomkål smager sødt.

Hvordan anvender man blomkål i madlavningen?

Blomkål smager herligt både rå, dampet, stegt og bagt. Du kan også tilberede et helt blomkål i mikroovnen, så bliver det lige kogt/dampet hele vejen igennem.

I nyere tid er blomkål virkelig blevet en værdsat råvare som har fået hovedrollen på bekostning af både ris og hvede – idet både blomkålsris og blomkålspizza er en populær spise. Men vi skal ikke glemmer hverken blomkålsgratin eller blomkålssuppe, som er klassiske eksempler på opskrifter, hvor blomkål er fantastisk. Blomkål kan også både steges som en "steak" og bruges rå i en dejlig salat. De visne blade fjernes og det allernederste af stokken skæres af. Der kan være smådyr i kålen, dom nemmere kan fjernes, hvis du lægger blomkålen i koldt saltvand ca. 10 min.

Læg et laurbærblad i kogevandet når blomkålen koges - på den måde mindskes kålens karakteristiske duft.

Blomkål bør opbevares i køleskab i pose eller beholder uden kontakt med andre grøntsager, da blomkål kan blive misfarvet af ethylenpåvirkning. Holdbarhed 4-5 dage.

Sæson

Juni - november.

Næringsindhold

Læs mere om næringsindholdet i blomkål hos Fødevareinstituttet.

Kilder

Sæson