Mejeriprodukter skal emballeres, for at man kan transportere og opbevare dem, og plastik er meget brugt, men også meget udskældt. Skal vi fortsat bruge plastik, eller skal vi gøre noget helt andet? Læs her, hvordan vi arbejder på at løse emballageudfordringen.
Stop nu bare med at bruge alt det plastik!!
Sådan lyder det jævnligt fra forbrugere, der gerne vil have os til at droppe plastiklågene på mælkekartonerne og udvikle bionedbrydelige emballager til alt fra yoghurt til piskefløde. Og det er da også en forjættende tanke: Tænk hvis man kunne smide en drikkeyoghurtflaske ud af vinduet og et par dage senere var den nedbrudt som vådt toiletpapir. Eller tænk, hvis emballagen kunne komposteres. Eller ligefrem spises?
Den største forhindring for den vision er, at jo mere nedbrydelig en emballage er, jo mindre egnet er den til at opbevare fødevarer i. Men tankerne er gode, og intet er umuligt før det modsatte er bevist!
Hvorfor bruge plastik?
Fødevarer skal emballeres for at man kan transportere og opbevare dem. I Arla bruger vi overordnet set fire typer emballage:
- Plastik (fossilt og biobaseret)
- Papir/pap
- Aluminium
- Glas
Alle fire emballagetyper har fordele og ulemper.
- Papir/pap kræver ikke meget CO2e at producere og er nemt at nedbryde (typisk på forbrændingsanstalt). Til gengæld er det ikke vandresistent, og det gør det umuligt at emballere mejeriprodukter direkte i papir/pap. Det kræver en plastikmembran, som i mælkekartonerne, at anvende papir og pap.
- Aluminium koster meget CO2e og er dyrt at producere, men holdbart og meget genanvendeligt.
- Glas koster ligeledes meget COe2 at producere, er tungt at transportere, men er meget genanvendeligt.
- Plastik er forholdsvis CO2e krævende, men billigt at producere, let at transportere, holdbart og genanvendeligt, men da to forskellige plasttyper sjældent kan blandes, er det nærmest en videnskab at sortere og genanvende plast.
Hvad betyder CO2e?
Hos Arla beskriver vi klimaaftrykket fra mælkeproduktion med betegnelsen CO2e (CO2e-ækvivalenter). Det skyldes, at mælkeproduktion, ligesom mange andre produktionsformer, udleder tre forskellige drivhusgasser, nemlig CO2e, metan og lattergas. CO2e er den meste kendte, der især udledes ved forbrænding af fossile brændsler, som vi for eksempel kender det fra biler og opvarmning. I landbrugssammenhæng er metan og lattergas vigtige klimagasser, der kommer fra dyrene, gødningen og marken. For at kunne regne klimavirkningen fra de forskellige klimagasser sammen i et tal, har man opfundet den fælles enhed CO2e.
Nyeste tal fra IPCC* anbefaler, at man bruger følgende omregning:
- 1 kg CO2 = 1 kg CO2e
- 1 kg metan = 28 kg CO2e
- 1 kg lattergas = 265 kg CO2e
Intergovernmental Panel on Climate Change
Så lidt plastik som muligt
Plastik er et fremragende materiale til at opbevare mejeriprodukter i, men det er klart, at CO2e forbruget ved produktion af almindeligt plastik fra fossile kilder og det efterfølgende arbejde med at sikre, at plastikken bliver genanvendt korrekt, er en stor udfordring for mange virksomheder, og selvfølgelig også for Arla.
Hos Arla har vi sat os det mål, at vi skal producere mejeriprodukter med nul klimaftryk. Derfor har vi taget en lang række initiativer for at gøre vores emballage mere bæredygtig. Initiativerne er tæt knyttet til vores overordnede klimastrategi, som du kan læse mere om her:
Fremtidens mejeriprodukter skal være klima neutrale
Et af de vigtigste initiativer mod at gøre vores emballage mere bæredygtig er vores ”grønne” mælkekarton, som vi har udviklet og optimeret siden 2013. I 2019 var 600 millioner kartoner af den CO2e-reducerede type, som vi kalder ”Grøn karton”. Læs mere om den her
Et andet initiativ er udviklingen af et yoghurtbæger, der er 100% genanvendeligt. Samlet set er 560 millioner yoghurtbægre blevet udskiftet på tværs af Danmark, Sverige, Tyskland, England, Finland og Holland.
Samtidigt med at vi bruger mere miljøvenlige materialer, gør vi også en indsats for påvirke udviklingen af affaldssortering og genbrugssystemerne i Danmark. Blandt andet er det nu med affaldsbekendtgørelsen fra 2021 blevet muligt at indsamle og genanvende mælkekartoner. Vi samarbejder blandt andet med kommunerne, Affaldsforeningen og en række NGO’er om at optimere og fremsynde processen med at genanvende så mange mad- og drikkekartoner, som muligt. I dag kan en Arla-mælkekarton faktisk genanvendes.
For at gøre det tydeligere hvilken emballage der er CO2e reduceret, har vi fået udviklet et logo. Læs mere her
Genbrug af plasticlåg og mælkekasser
Bæredygtighed er ikke kun miljøvenlig produktion, men også genbrug. Et af de genbrugsprojekter, der har vakt mest opmærksomhed de senere år, er projektet BRUG LÅGET.
Et andet projekt, som kan både samle og dele danskerne, er indsamlingen af de grønne mælkekasser, der – ikoniske som de er – har for vane at forsvinde til diverse praktiske formål i private hjem, hos børnehaver, grønthandlere og mange andre, der har opdaget, at kasserne er uhørt holdbare og praktiske. Desværre betyder det, at vi hvert år skal producere 300.000 nye kasser. Og det er ikke til gavn for klima og miljø.
Læs mere om vores mælkekasseindsamling her
Så har vi brug for plastik?
På nuværende tidspunkt er svaret ja. Plastik er et holdbart og meget genanvendeligt materiale, som vi bruger til et væld af formål. Men det er vigtigt at reducere mængden af plastik alle de steder, hvor det giver mening, og det er vigtigt at vi, forbrugerne og myndighederne hjælpes ad med at indsamle og genanvende plastik.
Se en oversigt over alle vores initiativer her (engelsk)
Læs hele vores klimaambition her (engelsk)
