Madspild – hvad kan du selv gøre?

1/3 af alle de fødevarer, der bliver produceret på verdensplan, bliver kasseret. Det er et enormt spild, og påvirker klimaet og miljøet negativt uden at føre noget som helst godt med sig. En del af madspildet foregår hos os producenter, mens 89% af madspildet foregår i hjemmet.

Hver anden dansker smider mad ud mindst en gang om ugen viser en undersøgelse fra Karolines Køkken. Oftest brød, grønt og mejerivarer.

De danske husholdninger står for 89 procent af det samlede madspild i Danmark, og vi smider i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden, som kunne være spist. Det er omkring 20 procent af familiens indkøb og koster omkring 16 milliarder kroner om året.

For en fødevarevirksomhed som Arla er der er ikke noget mere demotiverende end at producere mad, som ikke bliver spist, og derfor vil vi gerne hjælpe med at undgå at mad bliver smidt ud hjemme i husholdningerne.

Sådan mindsker du selv madspild

Det første nemme skridt til at mindske dit madspild er at holde øje med hvilke madvarer, der typisk ender i din skraldespand. Start med at købe mindre mængder af dem, eller vær kreativ med hvordan du kan opbruge de typiske madrester.

Men først et overblik over de gode ideer til at mindske madspild i dit hjem:

1. BRØD BLIVER TIL SPRØD SNACK

Har du en rest af brød liggende, der er blevet for tørt til at spise? Så bryd brødet op i mindre stykker, drys det med lidt salt eller krydderier, og bag det i ovnen med olie eller smør. På den måde kan brødet fungere som et sprødt element til fx en salat. Du kan også bage brødet i skiver i ovnen med pesto og ost på toppen - som en tilbehør til aftenens menu.

2. SÅDAN GEMMER DU OST, FLØDE, MÆLK OG ANDRE MEJERIPRODUKTER

Mejeriprodukter som fx mælk, yoghurt og hytteost gør sig godt i bagværk, så brug rester af mejeriprodukter, når du bager morgenboller til dig og din familie. Har du købt for meget fløde ind, er det et godt tip at hælde fløden over i en isterningebakke og fryse det ned før det bliver surt. Flødeterningerne kan du bruge i supper, saucer eller gryderetter. Har du for meget ost i køleskabet, så riv det og gem det i fryseren til drys på pizza eller pasta.

3. GRØNTSAGER: FRYS NED ELLER TILFØJ TIL FAVORITRETTERNE

En god måde at få brugt de sidste grøntsager på er at være kreativ med dine favoritopskrifter. Du kan fx lave en grøntsagslasagne i stedet for den klassiske lasagne med oksekød. Snit grøntsagerne fint eller riv dem og vend dem i en rest kød eller bare i tomatsauce. Måske lægger din familie slet ikke mærke til, at kødet mangler i kødsovsen?

Vidste du, at du også kan fryse grøntsager? Rens dem og skær dem ud og kom dem i en fryseboks, så er grøntsagerne nemme at bruge i gryderetter, wok eller supper. Husk at skrive på boksen hvad den indeholder, så du undgår UFO (Uidentificeret Frossent Objekt).

Mange grøntsager kan også ’genoplives’ ved at få et bad i iskoldt vand. Så bliver de sprøde og friske igen.

4. HVAD BETYDER ”OFTE GOD EFTER” EGENTLIG?

Mange af dine råvarer kan sagtens holde sig længere tid, end datoen markeret som ”bedst før” på emballagen. Det gælder fx mælk, der nu har fået mærket ”ofte god efter”.

Der er to salgs datomærkninger:

"Bedst før" og "bedst før - ofte god efter" betyder, at datomærkningen kun er vejledende. Brug din smags- og lugtesans til at vurdere, om du kan spise maden, selvom den påtrykte dato er overskredet. Smag på og lugt til dine madvarer før du smider dem ud. I mange tilfælde kan de sagtens spises eller drikkes, og det kan du nemt vurdere med din smags- og lugtesans. Synes du ikke mælken er helt frisk nok til at drikke, så brug fx resterne til bagning.

"Sidste anvendelsesdato" betyder, at du skal undgå at spise maden efter den påtrykte dato. Det gælder typisk kød og fisk, som du ikke skal spise, hvis det er for gammelt. Her er det ikke altid nemt eller muligt at vurdere selv, så hold dig til den angivne dato.

5. PLANLÆG DINE INDKØB: PLANNING IS EVERYTHING!

Tjek køleskab og fryser godt igennem inden du handler. Hvor tit ender man ikke med at købe en pose ris, for blot at finde en eller to poser stående bagerst i skabet? Læg en madplan for ugen, så du er sikker på, at du får købt det, du rent faktisk har brug for og ikke mere, end du kan nå at spise. Der er også mange penge at spare ved at tjekke, hvad du egentlig mangler, inden du drøner i supermarkedet.

Mangler du inspiration til madplan, kan du hver uge finde en ny madplan på Arla.dk. Madplanen kan du tilpasse efter hvor mange personer I er i din husstand, ligesom du nemt kan udskifte opskrifter med nye, hvis du har behov for det.

6. RYD OP I KØLESKABET: DIN MAD SKAL GEMMES – IKKE GLEMMES

Når det kommer til at mindske madspild, er og bliver et godt overblik over køleskabet det vigtigste redskab. Madvarer kan sagtens gemme sig bagerst i køleskabet, så sørg for at stille de ældste madvarer forrest på hylderne, ligesom i supermarkedet. Indfør en ’Tøm Køleskabet’ dag hver uge – og vær kreativ med at bruge dine rester. Kog alle de slatne grøntsager til en suppe eller brug rester af grønt og skiveskåret kødpålæg i fx en æggekage. 

Mangler du inspiration til at bruge varerne i dit køleskab, kan du bruge funktionen ’Tøm Køleskabet’ på Arla.dk. Ved at indtaste de madvarer, du har til overs, får du på et øjeblik et forslag til retter, de kan bruges i.

Så det er slet ikke så svært at mindske madspild, og tit og ofte handler det blot om at danne sig et overblik over, hvad man egentlig har i køleskabet og så ellers finde madkreativiteten frem. Mange bække små, gør en stor å. Hvis vi alle gør lidt, redder vi en masse madvarer fra livet i skraldespanden.