Bladbeder har store grønne blade, og stænglens farve ses i bladenes nerver. Stænglerne er flade og brede, og de kan have forskellige farver afhængig af sort. Mest almindeligt er hvide og røde stængler, men der findes også gule, orange og lysegrønne bladbeder.
Bladenes smag minder lidt om spinat. Stænglerne er sprøde og bitre som rå tilstand. Bladbeder skal derfor varmebehandles.
Bladbede nedstammer fra strandbede, der vokser vildt langs kysterne - især ved Storebælt. Den er kommet hertil fra Middelhavslandene, hvor den er mere udbredt. Friske bladbeder kan desværre sjældent købes i supermarkedet eller hos grønthandleren. Til gengæld er det en plante, som er meget nem at dyrke i køkkenhaven, hvor man kan høste af den i flere måneder.
De spæde babyblade skal skylles og kan anvendes i salatskålen. Når planten er blevet stor, kan man anvende blade og stilke hver for sig. De store grønne blade anvendes som spinat i fx stuvninger eller sauteres sammen med andre grøntsager. Stænglerne kan skæres i mindre stykker og anvendes som fyld i pizzaer, tærter, wokretter og supper. Bladbeder kan også pureres sammen med kartofler og/eller andre rodfrugter til en mos.
Bladbede er i familie med rødbede, men mens rødbeder hovedsageligt dyrkes, for at vi kan spise rødderne, så er det bladene og stænglerne, der er de spiselige dele på bladbeder.
Bladbeder kan holde sig i tre til fem dage ved opbevaring i køleskab. Både blade og stængler kan blancheres og fryses ned.
Juni – august.
Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet