Knoldselleri

Knoldselleri
Knoldselleri er en af gode danske rodfrugter, der har sæson efterår og vinter. Knoldselleri tilhører skærmblomstfamilien og er nært beslægtet med bladselleri. Det er primært knolden, som anvendes i madlavningen, men både blade og stilke kan anvendes til fx fond, , i grøntsagsjuice og som krydderurt i salater.

Hvordan ser knoldselleri ud?

En knoldselleri er rund med lidt knudrede rødder. Den kan variere i størrelse, men en gennemsnitlig knold er på størrelse med et lille hvidkålshoved. Skrællen er brunlig, og ofte er der jord mellem de knudrede rødder. På den øverste del, hvor bladtoppen har siddet, kan skrællen være grønlig.

Adskillige forsøg viser, at en stor og en lille selleri har samme tørstofindhold, så køber man en stor selleri, får man blot mere vand og en svagere smag. Desuden kan man risikere, at en stor selleri er svampet og med huller indeni, fordi den er gødet for meget. Så køb små selleri, hvis du vil have den bedste smag og kvalitet.

Hvordan smager knoldselleri?

Knoldselleriens karakteristiske smag kommer fra æteriske olier, og den kan virke ret dominerende i en ret. Der er forskel på, om knolden spises rå eller tilberedt. I rå tilstand har selleri en skarp og bitter smag, mens den er mere sød og med umami-smag, når den er kogt, bagt eller stegt.

Hvor stammer knoldselleri fra?

Den dyrkede knoldselleri stammer fra den vildtvoksende selleri, der gror i Middelhavslandene og på strandenge her i landet. Knoldselleri kom til Danmark i 1400-tallet, og blev i første omgang brugt i urtemedicin. Det var først omkring 1800-tallet, at den blev almindelig at dyrke og spise.

Hvordan anvender man knoldselleri i madlavningen?

En knoldselleri skal skrælles inden tilberedning. Indeni er sellerikødet helt hvidt, men det bliver hurtigt brunfarvet, hvis der er fri adgang til ilt. Derfor skal udskåret selleri helst blancheres i få minutter eller tilsættes syre i form af citronsaft eller eddike for at undgå, at overfladen bliver brun.

Knoldselleri et lækkert supplement til kød- og fiskeretter – og den kan fx bages sammen med andre rodfrugter eller koges og pureres i en rodfrugtmos. Revet knoldselleri kan være hovedingrediens i en vegetarisk postej eller gratin.

Knoldselleri er også velegnet til supper, både som garniture, fx i en klassisk oksekøds- eller hønsekødsuppe og som ingrediens i en pureret grøntsagssuppe. Rå, reven knoldselleri kan bruges som råkost - gerne blandet med æble.

Botanik

Knoldselleri vokser under jorden og kaldes derfor en rodfrugt. Sellerifrø spirer langsomt. De små spirer skal helst omplantes to gange, og vækstperioden er lang. Desuden kræver planten næringsrig jord og ret megen plads. Det er derfor en besværlig plante at dyrke i køkkenhaven.

Sæson

September - februar.

Næringsindhold

Læs mere om næringsindholdet i knoldselleri hos Fødevareinstituttet.

Vidste du?

Da knoldselleri har en højt indhold af natrium, frarådes det, at spædbørn indtager selleri, før de er blevet seks måneder. Nitratholdige grøntsager bør kun indtages i små mængder det første leveår - læs mere her.

Selleri er en allergene, vær derfor opmærksom på at nogle kan være allergiske overfor denne grøntsag. Faktisk kan selleri også krydsreagere med pollen. Har du pollenallergi, så kan der ske en allergisk reaktion ved at spise selleri - læs mere her.

Kilder