Sydesalt

Sydesalt fremstilles, ved at koncentreret saltvand varmes op i nogle store jernpander over åben ild. Så fordamper vandet, og når saltlagen er mættet, samler saltet sig på bunden og kan rives sammen og skovles op, så det sidste vand kan tørre ud.

Oprindelse

Læsø sydesalt udvindes af grundvandet på øens sydlige del, der er det eneste sted i Danmark, hvor saltkoncentrationen er helt oppe på 12-16 procent.

Næringsindhold

Saltprodukter kan fås som fint salt eller groft salt. Men det er ikke som med brød, hvor det grove er det bedste. For saltets vedkommende er næringsværdien den samme, og salt skal bruges med måde, uanset om det er groft eller fint.

Kilder

Karolines Køkken