Hvad er double cream?

Hvad er double cream?

Double cream er en fed fløde, som giver mere smag og en cremet flødeskum. Du kan bruge Fløde 50%, som det også kaldes, til de samme ting, som du bruger almindelig fløde til.

I lande som England og USA har man længe brugt ekstra fed fløde, men det er først i de senere år, at det er slået igennem i Danmark. Fløde 50% har som navnet antyder 50 procent mælkefedt i sig. Det er en fløde så tyk i sin konsistens, at den næsten skal trykkes ud af emballagen.

Det høje fedtindhold i fløden skaber mere smag, og er god til at give en cremet konsistens, og du kan bruge den til det samme, som du bruger fløde til normalt. Den er både god til at tilsmage saucen eller til at vende i desserten.

Cremet skum

Det flødeskum, som du får ud af Fløde 50%, bliver også påvirket af fedtindholdet. Du skal kun piske ganske lidt, og får et cremet skum, som er mere fast end flødeskum lavet af piskefløde. Pas på med at piske for meget. Så kan det ende som smør.

Hvad er forskellen?

Forskellen mellem kaffefløde, piskefløde og double cream er indholdet af mælkefedt. Når mælken ankommer til mejeriet, sies fløden fra i en centrifuge. Herefter standardiseres fløden ved igen at tilsætte den til skummetmælken indtil den ønskede fedtprocent er opnået.

Flødetyper