Er en mælkekarton klimavenlig?

En mælkekarton består typisk af pap beklædt indvendigt med et tyndt lag plast. Vi anvender en karton i ubleget pap, og har dermed et lag mindre på kartonen, end traditionelle kartoner. Derudover har vores kartoner et låg, gevind og en plastmembran, som er lavet af 100% biobaseret materiale. Derved undgår vi oliebaseret, CO2-tungt plast. Det kalder vi ”Grøn karton”, selvom kartonen i praksis er grå.

Hvorfor anvender vi skruelåg af plast?

Vi bliver ofte spurgt, hvorfor vi holder fast i at der skal være skruelåg på en Arla-mælk, selvom det koster mere CO2 at producere en karton med skruelåg end en karton uden.

Vi bevarer skruelåget i erkendelse af, at forbrugerne er meget glade for lågene. Lågene gør det nemmere at opbevare mælken liggende, og kartonen er mere hygiejnisk, når der ikke kommer fedtfingre eller størknet mælk i direkte kontakt med kartonåbningen.

Men det ændrer ikke ved, at vi skal finde på nogle løsninger, der gør at lågene kan blive på kartonerne, samtidigt med at vores emballager bliver mere og mere klimavenlige. De grønne kartoner er et skridt på vejen, men vi arbejder videre med at reducere miljøpåvirkningen i vores plastik.

Plastiklåg fra mælkekartoner kan affaldssorteres i ”Hård plast”. Vi samler desuden låg med vores Brug Låget program.

Hvorfor er bioplast en god ide?

Traditionel plast bliver produceret af fossile brændstoffer, for eksempel råolie. Det udleder en stor mængde CO2, og tærer på jordens ressourcer, fordi der kun er en begrænset mængde olie i verdens oliereserver. Bioplast derimod er baseret på fornybart og organisk materiale, som for eksempel sukkerrør (1. generations bioplast) eller organisk affald (2. generations bioplast). Materiale, som vi aldrig løber tør for, og som efterlader et meget mindre CO2-aftryk.

77 millioner Arla ØKO mælk og yoghurt har været i grøn karton siden 2014, og i begyndelsen af 2019 skiftede også Danmarks mest købte mælk, Arla 24, til grøn karton. Det betyder, at vi skærer 22% af CO2-udledningen sammenlignet med tidligere Arla 24 kartoner, svarende til en årlig CO2-besparelse på 736.000 kilo.

På globalt plan er 600 millioner mælkekartoner om året nu i grøn karton. Læs mere her

FSC-certificerede mælkekartoner

Måske har du lagt mærke til det lille FSC-mærke bag på Arla ØKO og Arla 24 kartonen, men ved du mon, hvad der ligger bag mærket? FSC-mærket betyder, at det pap der bruges til for eksempel mælkekarto-ner, stammer fra ansvarlige kilder, at der tages hensyn til dyr og planter i skovdriften, og at der tages hånd om skovarbejdernes sikkerhed og om indfødte folks vilkår. Det vil Arla gerne være med til at sikre.

FSC er en international certificerings- og mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Når du køber FSC-mærkede produkter, er du med til at passe på verdens skove. Derfor anbefales FSC-mærket af miljø-organisationer som WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove samt af Forbrugerrådet. Alle typer skov, fra tropiske regnskove til nordiske nåleskove, kan FSC-certificeres.

FSC-mærket er din sikkerhed for, at:

  • Vandløb og udryddelsestruede arter fredes
  • Dyre- og planteliv beskyttes
  • Skovarbejderne får en uddannelse, sikkerhedsudstyr, en ordentlig løn og ordentlige arbejdsfor-hold

Se en oversigt over alle vores initiativer her (engelsk)

Læs hele vores klimaambition her (engelsk)

<< Tilbage til oversigten