Ifølge Fødevarestyrelsen er arsen et stof som findes naturligt i jord og vand. Ris optager arsen fra vandingsvandet.
Ris i sig selv er ikke giftige, men et stor indtag over længere tid, af det arsen som findes i ris, har vist sig at øge risikoen for bl.a. lungekræft og hudkræft. Det betyder, at menne-sker, der gennem mange år dagligt spiser mad med arsen, har en øget risiko for kræft.
Det er særligt vigtigt at være opmærksom på børn, da de spiser større mængder ift deres kropsstørrelse. Fødevarestyrelsen fraråder derfor riskiks og risdrik til børn.
Fødevarestyrelsen understreger, at ris kan indgå som en del af en sund kost, men fremhæver vigtigheden af at spise varieret.
Indholdet af arsen varierer meget fra sted til sted, så man kan ikke udpege bestemte lande der producerer mere eller mindre arsenholdige ris. Indholdet af arsen påvirkes heller ikke af, om risene er økologiske eller konventionelle.
Brune, røde og sorte ris og produkter produceret af fuldkornsris har et næsten dobbelt så højt indhold af arsen som hvide ris. Igen understreger Fødevarestyrelsen at brune ris sagtens kan være en del af en sund kost, men at variation er vigtigt.
Du kan læse mere på: Fødevarestyrelsen om uønsket kemi i ris og risprodukter
For at mindske indholdet af arsen i dine ris, anbefaler Fødevarestyrelsen at du tilbereder dem på følgende måde:
Disse anbefalinger har dog en væsentlig betydning for koge- og hviletider for risene, og samtidig er der forskel på, hvordan de påvirker de forskellige typer ris i forhold til spise-oplevelsen.
Arlas Inspirations Køkken har haft gang i utallige gryder for at undersøge, hvordan du koger ris med bedst resultat, når du samtidig ønsker at mindske indholdet af arsen.
Vi har testet forskellige ris typer og er kommet frem til disse anbefalinger af, hvordan du koger ris for at opnå den bedste smag og konsistens, og samtidig følger Fødevarestyrelsens anbefalinger.