Hummer

Hummer

Hummer er kendt som en yderst lækker og eksklusiv spise. Det smagfulde skaldyr indgår i mange spændende retter. Er du til en kraftig hummersuppe, kan du prøve at tilføje frisk koriander og ingefær. Vil du servere finger-food for dine gæster, er hummerhaler med en frisk tomatmayonnaise et godt bud. En dansk hummer vejer normalt 600-650 g og kan blive op til 30 cm lang. Farven kan variere meget, normalt er de blåsorte, men nogle gange grønlige - ja, selv hvidlige arter findes. De fanges i Nordatlanten.

Indhold

Hvor lever hummere og hvad er forskellen mellem en nordamerikansk og en dansk hummer?

En canadisk hummer er mere brunlig og en anelse mere grov og trevlet i kødet end den danske. Den fanges langs den canadiske kyst nord for Boston. Jomfruhummere(dybvandshummere) er normalt 15 cm i længden, hannen kan blive op til 24 cm og hunnen højst 20 cm lang.

I Danmark fiskes de i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Kødet er hvidt og fast med en svag lyserød farve på ryggen. Jomfruhummerens kød er noget finere i konsistensen end den store hummer.

Hvornår er hummer i sæson?

Sæson for danske hummere er april til oktober, canadisk hummer fås hele året. Forhandles friske og hummerhaler fås ferske i lage og som frostvare. Sæsonen for jomfruhummer er hele året. Forhandles friske og som konserves og som frostvare.

Hummerhale

Hummerhaler er yderst lækre, hvis du er vild med skaldyr. De friske af slagsen kan erhverves hos fiskehandleren. Kogte hummerhaler, kan serveres som finger-food og er hyggelige at pille ved bordet, når du har gæster.