Koldskålens historie

Den oprindelige koldskål var uden kærnemælk

De første opskrifter på koldskål dukker op i danske kogebøger i begyndelsen af 1800-tallet. Dengang lignede retten dog ikke den version, vi kender i dag.

Der var nemlig ingen mælk i og den blev serveret som en slags forret eller hovedret, ikke som dessert. Man blandede hjemmebrygget hvidtøl med en smule vin (brændevin, rødvin eller hedvin) eller frugtsaft, et drys sukker, citron eller kanel – og så jævnede man med revet brød eller rugtvebakker. Retten lod man trække et par timer så koldt som muligt, og så blev den nærende vælling serveret med ekstra tvebakker.

I kogebøger fra 1800-tallet blev koldskålen forfinet en anelse. Ølkoldskål blev lavet ved at hvidtøl blev blandet med sukker og citron, sat på is og serveret med tvebakker. Koldskål af vin blev lavet ved at blande frugtsaft (fx jordbærsaft) med vin og sukker, hvilket blev serveret med makroner.

Koldskålen blev først lavet med kærnemælk i slutningen af 1800-tallet

Det var med andelsmejeriernes succes, at koldskålen først begyndte at ændre opskrift. Med andelsmejeriernes smørproduktion blev kærnemælk et restprodukt i stor stil. På samme tidspunkt var man gradvist begyndt at erstatte øl i maden med mælkeprodukter. Mælk blev betragtet som billigt og nærende, og nu kunne danskere i byerne også få let adgang til frisk mælk. Langsomt begyndte opskrifter på koldskål med kærnemælk at få plads i kogebøgerne, men stadig ved siden af ølkoldskål eller koldskål af vin.

Faktisk blev kærnemælk først officielt godkendt til menneskeføde i 1920’erne, før blev meget af det brugt som svinefoder.

Herefter blev kærnemælkskoldskålen langsomt mere og mere populær.

I 1979 kom den første færdiglavede koldskål på køl i de danske butikker – og siden da er den blevet en fast del af sommerens indkøb.

Navnet koldskål henviser til en deleret

På landet bryggede man ofte sit eget øl, og mange måltider bestod af øllebrød eller grød lavet på øl, som man spiste af en fælles skål. Koldskål var en af de få grødretter, der blev serveret kold – og måske er det netop herfra, navnet stammer.

Kammerjunkerens navn har måske noget at gøre med det danske hof

Til den helt gammeldags koldskål spiste man tvebakker, makroner eller daggammelt brød ristet med lidt sukker.

Den lille sprøde småkage, vi i dag kender som kammerjunkeren, dukkede først op i 1903. Hvordan og hvornår den fik sit navn, ved man ikke med sikkerhed. Oprindeligt var en kammerjunker en adelstitel ved hoffet. En kammerjunkers opgave var at betjene de kongelige, men titlen havde ikke helt samme status som kammerherre. Altså var kammerjunkerens stilling kun noget i kraft af en anden mere betydelig stilling. Og det er lidt det samme med småkagen kammerjunker: Den hører til uløseligt sammen med koldskålen. Kammerjunkere er stort set ikke blevet brugt til andre retter – den er kun noget i kraft af koldskålen.