Klimatjek sætter turbo på CO2-reduktionen

Arla Foods' 9.900 andelshavere øger igen indsatsen for at reducere deres CO2-aftryk. Som det første europæiske mejeriselskab introducerer Arla Foods et initiativ på tværs af syv lande, der skal tredoble hastigheden af gårdenes CO2e-reduktioner over de næste ti år og opbygge et af verdens største sæt af eksternt verificerede klimadata fra mælkeproduktion. 

Arla Foods' andelshavere er allerede blandt de mest klimavenlige mælkeproducenter i verden. De udleder i gennemsnit 50 procent mindre CO2 per liter mælk end det globale gennemsnit for mælkeproduktion, nemlig 1.13 kg. CO2 pr. liter mælk mod det globale gennemsnit på 2.5 kg. CO2.

 

Nu lancerer Arla Foods et nyt klimatjek på gårdene med omfattende vejledning til alle 9.900 nordeuropæiske andelshaveres i deres indsats mod klimaforandringer. Det skal bane vejen for, at virksomheden kan nå sine mål om at reducere CO2-udledningen med 30 procent inden 2030 og blive CO2 neutrale i 2050.

Det nye globale standardiserede værktøj til klimatjek, skal nu implementeres i syv europæiske lande. Det bygger på den vellykkede klimatjekmodel, der er blevet brugt af de danske Arla-landmænd siden 2013. Klimatjekket skal hjælpe landmændene med at identificere udledninger på deres gårde og give et klart billede af de tiltag, som landmændene kan benytte til at reducere udledningerne yderligere.

Hver Arla-landmand vil indtaste oplysninger om alt fra antallet af køer på gården, hvordan staldene er udformede, mængden af mælk de leverer, foderforbrug og -produktion, brug af energi og brændstof samt mængden af vedvarende energi, der produceres. På den baggrund beregnes den samlede klimabelastning pr. kilo mælk ud. Klimatjekket omfatter et digitalt rapporteringsværktøj, som alle landmænd skal benytte til at indsende deres klimadata. Dataene verificeres af en ekstern rådgiver, som aflægger besøg på de enkelte gårde for at vejlede  til forbedringer.

Hos Arla har vi identificeret 6 indsatsområder, som alle kan bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser på gårdene:

  • Foder
  • Gødning
  • Energi
  • Brændstof
  • Træer og planter
  • Dyrevelfærd

Her nedenfor følger en oversigt over, hvordan de seks indsatsområder hver især har en indflydelse:

FODER

Foder til dyrene er et område, hvor der ligger flere muligheder for at mindske udledningen af metan. Arla har sammen med Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi oprettet et professorat og et 5-årigt projekt, der undersøger muligheden for at reducere klima- og miljøpåvirkningen fra mælkeproduktionen ved i langt højere grad at udnytte lokalt producerede biomasser og at se på nye måder at sammensætte foderblandingerne. Populært sagt: rester fra landbruget, er det mere klimavenligt.

Samtidig ved vi, at en effektiv foderproduktion sikrer, at der bruges den helt rigtige mængde næringsstoffer til dyrkning af afgrøderne. Altså at vi kun bruger præcis den nødvendige mængde næringsstoffer, så mindst muligt går tabt i forbindelse med opbevaring, håndtering og spredning på marken. Dette mindsker ikke blot klimapåvirkningen, men forbedrer også lønsomheden på gården. Det er blandt andet i fokus i vores klimatjek af Arla-gårdene.

Endnu et eksempel på et område, hvor der er mulighed for at reducere CO2, er omkring koens fordøjelse. Når koen fordøjer foderet, dannes den naturlige gas metan, som frigives, når koen bøvser eller prutter. Ved at ændre fodersammensætningen kan koen få mindre luft i maven. Blandt andet arbejder man på Aarhus Universitet Foulum med at vurdere forskellige former for biomasses effekt på metangasserne.

Et andet forskningsprojekt, som Arla er engageret i, går ud på at udvinde græsproteiner, som i høj grad vil kunne erstatte importeret foder med lokalt produceret foder. Derved vil der igen opnås en CO2-besparelse og også en mulighed for at indlejre mere CO2 i jorden, da vedvarende græs binder kulstof. En anden mulighed er at tilsætte stoffer til foderet, som reducerer metandannelsen i koens vom, men her er det afgørende vigtigt at dokumentere både, at koen har det godt, og at mælken ikke påvirkes negativt.

GØDNING

Gødning er en naturlig del af et landbrug, men der er en række ting, der kan gøre gødningen mere klimavenlig. Gødning udleder kvælstof helt fra det øjeblik, hvor det forlader koen. Derfor er det vigtigt, at gødningen har mindst mulig tid i fri luft, og at gyllebeholderen for eksempel er overdækket.

Når gødningen anvendes på marken, skal den indarbejdes i jorden hurtigst muligt for at mindske tabet af kvælstof. Derned begrænses udledningen mest muligt. Det er en del af Arlas klimatjek at undersøge om gødningen bliver hurtigt indarbejdet i jorden. Når gødning anvendes til produktion af biogas, reduceres udledningen yderligere, og der produceres vedvarende energi.

ENERGI

Mange Arlagårde producerer vedvarende energi ved brug af solceller, biogas eller vindmøller. I øjeblikket producerer Arla-gårdene, hvad der svarer til i gennemsnit 42 procent af deres eget samlede strømforbrug. Danske økoproducenter har desuden besluttet at dække deres elforbrug til mælkeproduktionen med grønne certifikater som sikrer investeringer i nye anlæg til produktion af grøn strøm. Dermed er de med til at øge omlægningen fra fossil til fornybar strøm.

Læs mere om vedvarende energi her

BRÆNDSTOF

Maskiner, traktorer og lignende på gården forurener. Men som en del af Arlas klimatjek, bliver landmændene gjort opmærksomme på, hvor meget brændstof de bruger, sammenlignet med deres kolleger, hvilket ofte får landmændene til at ændre deres køreteknik, så brændstofforbruget reduceres.

TRÆER, PLANTER OG ÆNDREDE DYRKNINGSMETODER

Helt ny forskning tyder på, at græs, planter, buske og træer udover at optage CO2 fra luften også kan binde kulstof i jorden i stedet for, at det forsvinder op i atmosfæren. Arla er engageret i forskningen sammen med seks andre større fødevarevirksomheder på tværs af landegrænser. Ambitionen er nå frem til, at landmanden kan reducere sit klimatryk ved at plante træer, buske, levende hegn, vedvarende græs og blomster på sin jord, fordi det optager CO2. Samtidig vil det også styrke biodiversiteten.

DYREVELFÆRD

En ko udleder altid stort set den samme mængde metan på et døgn, uanset om den producerer lidt eller meget mælk. Så jo færre køer til at producere den mælk, der efterspørges af forbrugerne, jo bedre; i hvert fald set i et klimaperspektiv.

I 1950 var der 1.5 millioner køer i Danmark, som producerede 4.5 mia. kg. mælk. I dag er der 0.5 millioner malkekøer i Danmark, som producerer knap 5.5 mia. kg. mælk. Det betyder, at man med optimering af produktionsdyrenes levevilkår, dyrevelfærd og foder, kan producere mere mælk; endda samtidig med at man reducerer udledningen af drivhusgasser.

Eftersom en ko ikke producerer mælk de første to år af sit liv, reduceres den samlede udledning per kilo mælk i hele koens levetid, jo længere den lever, og jo mere mælk den producerer. Hvis koen har det godt og lever længe, så øges mælkeydelsen, og det bliver dermed en god forretning for både klima og landmanden. God dyrevelfærd vil derfor også afspejle sig i et lavere klimaaftryk. Ved genetisk selektion kan man desuden reducere metan udslippet pr. ko, da nogle køer har gener, som gør, at deres fordøjelse producerer mindre metan.

Verdens største klimadatasæt

Med data fra potentielt 9.900 europæiske mælkeproducenter i 2020 og en årlig produktion på 14 milliarder liter mælk er Arla godt i gang med at opbygge et af verdens største sæt af eksternt verificerede klimadata fra mælkeproduktion. Det danner et solidt fundament for benchmarking, videndeling på tværs af mejeribranchen og korrelationsanalyse.   

"Med det nye globale klimatjek vil vi være i stand til endnu bedre at sammenligne os med vores kolleger i forhold til CO2-aftryk. Men endnu vigtigere er det, at vi kan bruge de indsamlede data til at opnå større viden og udvikle forskningsbaserede løsninger i samarbejde med landbrugssektoren og universiteter. Det er et vigtigt redskab, når vi skal beslutte, hvilke videnskabeligt baserede løsninger, der skal bringe os videre i kampen mod klimaforandringer," siger Jan Toft Nørgaard, der er landmand og bestyrelsesformand i Arla.   

Økonomisk incitament til landmændene  
Ud fra de indsamlede data kan den enkelte andelshaver se, hvor meget CO2 der udledes per liter mælk og identificere, hvor der er plads til forbedringer på gården. Arla vil vejlede sine landmænd, så de kan reducere deres udledning med 3 procent i gennemsnit om året, og dermed vil Arla være godt på vej til at nå sit mål om at reducere CO2-udledningen med 30 procent inden 2030 og blive CO2 neutral i 2050. Data fra den tidligere klimatjekmodel har vist, at det er muligt at reducere CO2-udledningen med helt op til 4 procent om året.   

For at støtte op om andelshavernes brug af det nye klimatjek har Arlas bestyrelse besluttet, at landmænd, der deltager i programmet, vil få et økonomisk incitament på 1 eurocent per liter mælk. Tidligere tiltag har vist, at et økonomisk incitament er en effektiv måde at understøtte landmændene på i udrulningsfasen. Arla Foods' bestyrelsesformand Jan Toft Nørgaard forventer, at langt størstedelen af Arlas landmænd vil deltage i klimatjekket, hvilket vil sætte ekstra skub i nedbringelsen af CO2-udledningen. 

"Vores andelsselskab har nogle af verdens mest klimaeffektive mælkeproducenter. Men der er stadig landmænd, der ikke har haft mulighed for at gennemføre klimatjekket, så bestyrelsens beslutning om et økonomisk incitament kan forhåbentlig være en positiv opfordring til dem, ud over den løbende viden og læring vi alle kan drage fordele af," siger Jan Toft Nørgaard. 

Se en oversigt over alle vores initiativer her (engelsk)

Læs hele vores klimaambition her (engelsk)

<< Tilbage til oversigten

 

Arlas klimamål: Reducere CO2-udledningen med 30 procent inden 2030 og blive CO2 neutrale i 2050 og endda hurtigere i nogle lande. Arlas klimamål er godkendt af SBTi (Science Based Targets Initiative) i forhold til at opfylde målene i Parisaftalen.

 

Klimatjek:  Klimatjekværktøjet blev lanceret for Arlas danske landmænd i 2013 og har bidraget til at fremskynde reduktionerne. I perioden fra 1990 til 2015 har Arlas landmænd reduceret deres udledninger med 24 procent. Konkrete eksempler viser, at landmænd kan reducere deres udledninger med helt op til 4 procent om året, når de benytter klimatjekket. Værktøjerne benytter den internationalt anerkendte metode til beregning af CO2-aftryk på gårdniveau, som er udviklet af Det Internationale Mejeriforbund (IDF).

 

Områder, som måles med klimatjekket:  Antal dyr, fodersammensætning, produktion af afgrøder, anvendelse af gødning, håndtering af husdyrgødning, anlæg på gårdens område, forbrug af elektricitet, brændstof og vedvarende energi.   Kulstofindlejring (opsamling og lagring af kulstof i jorden) indgår ikke i det aktuelle klimatjek. Arla deltager i et projekt kaldet C-Sequ sammen med andre mejeri- og husdyrorganisationer, som skal udvikle en internationalt anerkendt og globalt vedtaget beregningsmetode for kulstofindlejring.