Opskrifter

Halloween opskrifter

Mangler du inspiration til Halloween festen? Vi har samlet alle vores Halloween opskrifter ét sted, så du kan fejre Halloween med uhyggelig god mad. Gå på opdagelse i lækre retter sprængfyldt med græskar og kager klædt ud som spøgelser og monstre. Halloween er en fantastisk anledning til at slippe kreativiteten løs i køkkenet. Det er sæsonen for at skabe uhyggelige snacks og fortryllende kager – og for at lege med farver, smage og dekorationer, der både overrasker og glæder gæsterne. Det bedste ved Halloween opskrifter er, at de kan være så enkle eller så udfordrende, som du ønsker. Nogle opskrifter er hurtige nok til en almindelig hverdagsaften, mens andre kan blive stjernen ved temafester. Her finder du både søde og salte opskrifter, så der er noget for enhver smag.

Ideer til uhyggelig god halloween mad

Vi har samlet en række lækre opskrifter på halloween mad, der hitter hos store og små monstre, hekse og andre uhyrer.

Halloween er en sammentrækning af ordene "All Hallows Eve" og betyder allehelgensaften. En tradition hvor både børn og voksne klæder sig ud som fx hekse, skeletter, spøgelser og uhyrer.

Festlige halloween opskrifter

Skal du holde et halloween arrangement, finder du masser af inspiration til mad, der er sjov, let at dele og en smule uhyggelig lige her. Fx opskrifter på retter med halloween græskar eller ideer til kager og andre lækkerier i uhyggelig forklædning.

Se alle vores festlige halloween opskrifter længere nede på siden.

Halloween snacks til din fest

Ingen halloween fest uden snacks og lækre hapsere. Hjemmelavet popcorn er altid et hit, også med lækker karamel som i vores karamelliseret popcorn . Glem ikke de sjove marengsspøgelser, de er dejlig sprøde og festlige at dekorere fx halloweenkager med, men de fungerer også godt som en sød snack.

Salte halloween snacks

Hvis du har lavet græskarlygter med dine børn, så smid endelig ikke græskarkernerne ud. Rist dem til de er sprøde og gyldne og nyd de knasende ristede græskarkerner nystegte. Prøv også hokkaidofritter med kryddersalt og sprød bacon - gode at servere som fingerfood.

Halloween bageopskrifter

Der er rig mulighed for at få brugt sin fantasi, når der skal bages til halloween. Leg med usædvanlige former og pynt på både brød og kager. Bag fx disse lækre små græskarboller. De er luftige, formet som små græskar og pynter på ethvert bord. De er sjove at lave – og er lige så fine at spise, som de er at se på.

Du kan finde opskrifter på halloween kager i forskellige sværhedsgrader. Nogle er så enkle, at børn kan hjælpe, mens andre er små mesterværker, der kræver lidt mere. Heldigvis findes der nogen, der både er nemme at lave og flotte at se på, fx denne (u)hyggelige halloweenkage.

Enkle halloween småkager

Småkager er et must til halloween – og de forsvinder altid først. Server et uhyggeligt fad småkager med fx edderkopperspind, marengsspøgelser og heksefingersmåkager, som er sprøde småkager formet som krumme fingre med "negle" af mandler.

Lækre halloween cupcakes

Cupcakes er altid festfavoritter og halloween er en sjov anledning til at gøre dem ekstra kreative. Klassiske halloween cupcakes kan pyntes på mange måder – fra orange og sorte spiraler til legende monsteransigter. De kan fx toppes med en orange smørcreme og gøres ekstra nuttede med små fondantspøgelser på toppen som i vores opskrift på halloween muffins . Vores græskar muffins er også nemme at pynte. Med lidt frugtfarve og fantasi kan de nemt gøres uhyggelig hyggelige.

Imponerende halloween kager

En halloweenkage med farverig glasur og drys er et sjovt midtpunkt til enhver halloween fest. Vil du gå mørkere til værks, kan du lave vores halloween chokoladekage, der er udformet som en kirkegård med marengsspøgelser og et skelet af saltstænger. En anden lækker sag er halloween cheesecake en bagt cheesecake med blodig glasur af solbærglaze.

Find inspiration til flere uhyggelig gode halloween kager .

Halloween hovedretter

Skal der serveres mad til halloween festen, er det sjovt at lave små monsterburgere, der ligner uhyggelige små djævle. Prøv vores opskrift på sorte burgerboller for at gøre dem endnu mere vilde og iøjnefaldende. Græskarpizza er en anden favorit, der passer godt at servere til et halloween arrangement.

Halloween suppeopskrifter

Det er lækkert at servere varm suppe til halloween, hvor man tit er ude i køligt vejr. Vi har forskellige græskarsupper, der alle kan serveres med forskellige toppings - giv dem bare dit eget halloween twist. Find her opskrifterne på halloweensuppe med bagt græskar og tomat, græskarsuppe og hokkaidosuppe.

Græskar opskrifter

Siger man halloween, siger man også græskar. Det er en tradition at lave mad med græskar til halloween, lige som man laver græskarlygter og pynter med græskar. Prøv vores halloween focaccia - en klassisk focaccia med et lille twist eller server et lækkert hasselback-græskar med karamelliserede kanter og silkeblød midte, som enten en kødfri hovedret eller som tilbehør.

Find flere græskaropskrifter her.

Halloween desserter

De fleste elsker pandekager til dessert. Vores halloween-pandekager er en klassisk pandekagedej, der steges i mønstre, der ligner edderkoppespind. De er sjove at lave, ikke mindst for børn. Fluffy græskarpandekager er tykke pandekager, der smager utrolig godt og er halloween-agtige fordi den søde smag kommer fra græskar. Server dem med sirup, æblestykker eller kanelsukker.

Søger du i stedet en dessert som afslutning på en middag, er en klassisk pumpkin pie - græskartærte - oplagt. Tærten er saftig og krydret med en mild sødme fra græskar.

Find flere halloween madidéer

Leder du efter mere halloween inspiration? Græskar er den råvare de fleste forbinder med halloween og græskar fungerer også rigtig godt i mange retter, både de søde og salte. Græskar kan både bages og steges, og er gode i både supper, som tærtefyld og i brød og kager. De mest almindelige græskar varianter, der bruges i halloween retter er hokkaido og butternutsquash.

Se alle vores græskaropskrifter.

Pandekagespindelvæv
1 time 10 min
Pandekagespindelvæv
(5)
Relaterede kategorier
Bagt græskarsuppe
45 min
Bagt græskarsuppe
(28)
Græskarpandekager
30 min
Græskarpandekager
(28)
Halloweenkage
3 timer 15 min
Halloweenkage
(109)
Halloween muffins
1 time 30 min
Halloween muffins
(114)
Halloween cheesecake
10 timer
Halloween cheesecake
(39)
Græskarsuppe
30 min
Græskarsuppe
(73)
Hokkaidosuppe
30 min
Hokkaidosuppe
(62)
Græskarboller
2 timer 45 min
Græskarboller
(60)
Halloween focaccia
Ny
12 timer
Halloween focaccia
(1)
Græskartærte
4 timer
Græskartærte
(62)
Græskarkage - krydret
1 time 15 min
Græskarkage - krydret
(96)
Græskarmuffins
1 time
Græskarmuffins
(20)
Popcorn
Popcorn
(24)
Marengsspøgelser
1 time 45 min
Marengsspøgelser
(28)
Halloween chokoladekage
2 timer 30 min
Halloween chokoladekage
(19)
Karamelpopcorn
20 min
Karamelpopcorn
(16)