Sommerhvidkål er kuglerund, har grønne blade yderst og er lysegrøn indeni. Den er lidt løs i strukturen, og minder dermed en smule om et spidskål. Vinterhvidkål er et rundt, lidt fladtrykt kålhoved. Den er bleggrøn yderst men hvidlig indeni. Den har en fast, kompakt struktur og vejer normalt to til tre kilo. Hvidkål har fra midten af bunden og et stykke op i kålhovedet en fast, hvid stok, som de store tynde blade er vokset ud fra og har dannet et fast hoved.
Rå hvidkål har en skarp sennepsagtig, lidt bitter smag, og eftersmagen holder sig længe. Sommerhvidkål har en mildere og mere sprød smag end vinterhvidkål.
Hvidkål har været dyrket i Europa fra ca. 1000 år f.Kr. I middelalderen udgjorde kål en stor del af kosten. I 1300-1400-tallet findes beskrivelser af kålgårde, datidens køkkenhaver, hvor kål var vigtige planter. Det var især i landbefolkningen, at hvidkål blev brugt meget, og hvidkålen kom til Danmark i 1500-tallet. Da hvidkål er forholdsvis billig, kan det normalt ikke betale sig af dyrke sin egen kål i køkkenhaven. For hvidkål kræver masser af næring, vand og ikke mindst plads. Hver plante giver kun et kålhoved, og kål må ikke dyrkes på den samme jord år efter år.
De yderste blade må eventuelt kasseres, hvorefter kålhovedet er klar til brug. Et kålhoved snittes bedst med en skarp køkkenkniv. Lad stokken sidde på, mens det snittes, for at holde sammen på kålet, og kasser den efterfølgende. I videoen ovenfor vises det, hvordan du nemt kan skære et mindre stykke af et stort kålhoved.
Sommerhvidkål er god som finsnittet salat, gerne sammen med revne gulerødder, f.eks. i en coleslaw eller i en mormordressing. Syrlige dressinger med citron eller eddike giver et godt modspil til kålsmagen.
Vinterhvidkål kan snittes, dampes og kommes i en mælkestuvning som tilbehør til middagsmaden. Den er også anvendt stuvet, som tilbehør til frikadeller eller medisterpølse. Vinterhvidkål kan bruges til kåldolmer, brunkål og karrykål. Vinterhvidkål kan fermenteres, en metode, som konserverer kålen. Prøv at lave din egen surkål.
Både sommer- og vinterhvidkål kan anvendes i supper og gryderetter. De kan også bruges som fyld i forårsruller og gyoza. Yderligere kan de bruges i de japanske madpandekager, som også kaldes okonomiyaki. Et hvidkålshoved kan holde sig i to til tre uger i køleskabet. Men det kan også snittes, blancheres og og derefter fryses.
Sommerhvidkål: juni - august.
Vinterhvidkål: september - februar.
Læs om næringsindholdet hos Fødevareinstituttet. Data er for rå hvidkål. Hvidkål er rig på kostfibre og C-vitamin. Men kål indeholder også svovl, som i vores tarme bliver bundet til den brint, som tarmbakterierne danner. Svovlbrinte er en gasart, som kommer med kålprutterne og lugter af rådne æg.