Hvidkål

Sommerhvidkål er kuglerund, har grønne blade yderst og er lysegrøn indeni. Den er lidt løs i strukturen a la et spidskål. Vinterhvidkål er et rundt, lidt fladtrykt kålhoved. Den er bleggrøn yderst men hvidlig indeni. Den har en fast, kompakt struktur og vejer normalt to til tre kilo. Hvidkål har fra midten af bunden og et stykke op i kålhovedet en fast, hvid stok, som de store tynde blade er vokset ud fra og har dannet et fast hoved.

Rå hvidkål har en skarp sennepsagtig, lidt bitter smag, og eftersmagen holder sig længe. Sommerhvidkål har en mildere og mere sprød smag end vinterhvidkål.

Hvidkål har været dyrket i Europa fra ca. 1000 år f.Kr. I middelalderen udgjorde kål en stor del af kosten. I 1300-1400-tallet findes beskrivelser af kålgårde, datidens køkkenhaver, hvor kål var vigtige planter. Det var især i landbefolkningen, at hvidkål blev brugt meget, og hvidkålen kom til Danmark i 1500-tallet. Da hvidkål er forholdsvis billig, kan det normalt ikke betale sig af dyrke sin egen kål i køkkenhaven. For hvidkål kræver masser af næring, vand og plads. Hver plante giver kun et kålhoved, og kål må ikke dyrkes på den samme jord år efter år.

Eventuelt må man kassere de yderste blade, hvorefter kålhovedet er klar til brug. Et kålhoved snittes bedst med en skarp køkkenkniv og stokken kasseres. Se Karolines køkkenskole

Sommerhvidkål er god som finsnittet salat, gerne sammen med revne gulerødder, fx i en coleslaw eller i en mormordressing. Syrlige dressinger med citron eller eddike giver modspil til kålsmagen. Finsnittet sommerhvidkål kan lynsteges i wokretter. Vinterhvidkål kan snittes, dampes og kommes i en mælkestuvning som tilbehør til middagsmaden. Eller på den sønderjyske måde, hvor dampet hvidkål, vrides i et viskestykke og hakkes eller køres igennem en kødhakkemaskine og derefter stuves i en opbagt sovs med fløde og eventuelt muskat. Vinterhvidkål kan bruges til kåldolmer, brunkål og karrykål. Vinterhvidkål kan fermenteres, en metode, som konserverer kålen. Prøv at lave din egen surkål
Både sommer- og vinterhvidkål kan anvendes i supper og gryderetter. De kan bruges som fyld i forårsruller og farsretter. Et hvidkålshoved kan holde sig i to til tre uger i køleskabet. Det kan også snittes, blancheres og fryses.

Sommerhvidkål: juni til august. Vinterhvidkål: september til februar.

Læs om næringsindholdet hos Fødevareinstituttet. Data er for rå hvidkål. Hvidkål er rig på kostfibre og C-vitamin. Men kål indeholder også svovl, som i vores tarme bliver bundet til den brint, som tarmbakterierne danner. Svovlbrinte er en gasart, som kommer med kålprutterne og lugter af rådne æg.