Nye danske kartofler - en længe ventet råvare når sommeren rammer. Find inspiration i vores mange opskrifter med nye kartofler og find kogetid og fremgangsmåde til perfekte kogte nye kartofler.
Når de danske kartofler dukker op i handlen, så er sommeren officielt skudt i gang. De små, lækre, nye kartofler er fantastiske, når de er nykogte med lidt salt og smør. Simpelt og lækkert.
Desuden er de gode i salater, fordi de er faste i konsistensen. En god hjemmelavet kartoffelsalat med masser af krydderurter, lavet af nye danske kartofler, er også et rent sommerhit.
Nye kartofler bliver ekstra sprøde på grillen - og de passer både til kød, fisk og vegetarretter.