Hummer er et skaldyr, som ofte forbindes med særlige lejligheder og klassiske retter. Kødet er fast og smagfuldt og bruges både i supper, varme retter og kolde anretninger. Her kan du læse, hvad hummer er, hvilke typer der findes, og hvornår de er i sæson.
Hvad er hummer?
Hummer er et stort krebsdyr med en hård skal og kraftige klosakse. Den lever på havbunden og fanges i kolde og tempererede farvande. I madlavning anvendes både hele hummere og hummerhaler, afhængigt af retten. En dansk hummer vejer typisk omkring 600–650 g og kan blive op til 30 cm lang. Farven varierer, men er ofte blåsorte, nogle gange grønlige eller lysere.
Hvor lever hummere – og hvad er forskellen på dansk og nordamerikansk hummer?
Danske hummere fanges i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Kødet er hvidt og fast med et let lyserødt skær på ryggen. Nordamerikanske (canadiske) hummere fanges langs den canadiske kyst nord for Boston. De er ofte mere brunlige og har et lidt grovere og mere trevlet kød end den danske hummer. Kulinarisk bruges begge typer på samme måde, men der kan være forskel på struktur og udtryk i kødet.
Hvornår er hummer i sæson?
- Dansk hummer: April til oktober
- Canadisk hummer: Fås hele året
Hummer forhandles både frisk og som hummerhaler, der kan købes ferske i lage eller som frostvarer.
Hvordan bruges hummer i madlavning?
Hummer bruges i både enkle og mere avancerede retter. Kødet kan serveres varmt eller koldt og indgår ofte i:
- Hummersuppe og hummerbisque
- Pasta- og risretter
- Kolde forretter og fingerfood såsom hummer-hotdogs
Hummerhaler er særligt populære, da de er nemme at tilberede og servere, fx som kogte haler til pil‑selv eller som del af en anretning.