Koldskål

Ingen sommer uden koldskål. Den friske, let syrlige smag af kærnemælk, tykmælk og et strejf af vanilje er smagen af sommer for de fleste. Der findes et utal af spændende koldskål opskrifter, du kan lade dig inspirere af til alle sommerens lette måltider og desserter. Og hvis du ikke er til hjemmelavet koldskål, findes der masser af spiseklare varianter at vælge mellem.

 

Hvor stammer koldskål fra?

Færdiglavet koldskål, som vi kender det i dag, kommer fra Danmark, men selve ordet koldskål stammer fra det nedertyske "koldeschâl".

Kærnemælkskoldskål opstod i takt med, at produktionen af kærnemælk for alvor kom i gang i slutningen af det 19. århundrede. I den første udgave af Frøken Jensens kogebog fra 1901 var der to versioner af koldskål, mens der i samme kogebog fra 1941 var 6 versioner! Især københavnerne tog hurtigt kærnemælken til sig, og omkring 1920'erne dukkede der retter som kærnemælksvælling, kærnemælkssuppe og koldskål med kærnemælk op i tidens opskriftsbøger.

Lær meget mere om koldskål her