Gourmetmad

Gourmetmad

Gourmetmad er mad lidt ud over det sædvanlige og gourmeten er en rigtig feinschmecker, der kan lide at spise og lave god mad. Derfor er et kendetegn på gourmetmad, at det er lavet omhyggeligt og med kvalitet for øje. Læs med her, hvis du vil gøre lidt ekstra ud af maden med nogle af disse gourmet opskrifter.

Gourmet hotdog

Der er ikke meget kolde tæer og pølsevogn over disse hotdogs. Derimod er der tale om raffinerede hjemmebagte pølsebrød med hummer, lakserogn, saltet agurk og en frisk dressing til at binde det hele sammen. Gourmet hotdogs er et lækkert og friskt alternativ til de traditionelle hotdogs. Prøv for eksempel opskriften på de skønne hjemmelavede pølser af hakket kød - det er en ny måde at spise hotdog på, og den er god!

Gourmet pizza

Server en lækker gourmetpizza, som ser flot ud med farverige radiser og agurker. Pizza er fantastisk som gourmetmad, og den italienske klassiker kan varieres i det uendelige. Vil du prøve et velsmagende alternativ til den traditionelle pizzabund, kan du prøve med en bund af rodfrugter, æg og ost.

Gourmet burger

En burger behøver ikke være lig med flade og kedelige fast food oplevelser. Der findes masser af gode opskrifter på burgere med saft og kraft, som kan få smilet frem på enhver madelsker. Og hvem siger i øvrigt, at der absolut skal være kød i en burger? Prøv en dejlig vegge-burger med kartoffelfrikadeller og en god råkost med dressing.

Thai gourmet

Det skønne thai køkken er kendt for at levere smukke og behageligt krydrede retter. Her er en række opskrifter, der er særligt egnet til en smagfuld gourmetmiddag. Prøv for eksempel en dejlig gylden og krydret suppe med knas fra sort quinoa. En dråbe eddike til sidst, giver et ekstra lille pift.

Gourmet sushi

Sushi er elsket af mange for rettens lette og friske smag, og er en perfekt del af dit næste gourmetmåltid. Du kan sagtens lave sushi selv. Prøv for eksempel de tre varianter af nigiri, med stenbiderrogn, kammuslinger og rå tun. Server sammen med Maki sushi, så der er et smukt udvalg af forskellige slags sushi.

Gourmet menu

Sammensæt en gourmet menu til middagen, og server et udvalg af disse dejlige retter, der tager sig fantastisk godt ud. Opskrifter på mad der nok skal imponere dine gæster!

Gourmet forretter

Her får du opskrifter på en ægte gourmet forret - en god blanding af sushi og råsyltet laks er for eksempel et skudsikkert alternativ til den traditionelle røgede laks. Brug disse retter til at forkæle dine gæster, når der er mere end én ret på menuen. Virkelig fine og delikate forretter, der er værd at afprøve.

Gourmet dessert opskrifter

Gourmetdesserten er prikket over i’et på en dejlig middag, og heldigvis er der masser af opskrifter på skønne desserter, du kan vælge imellem. Prøv for eksempel en let lagkage med lækre marcipanbunde, syrlig hindbærmousse og hvid chokolade - den smukke og delikate lagkage vil pryde ethvert dessertbord. Se også den lækre daddeldessert med mandelmasse og daddelkaramel. En skøn kombination af sprød mørk chokolade og blød saltkaramel.

Internationale gourmetmiddag opskrifter

Få inspiration til en formidabel gourmet middag fra det franske, spanske, italienske og græske køkken, der gennem rigtig mange år har stået som garant for helt særlige smagsoplevelser. Se opskrifterne her.

Nem gourmetmad

Gourmetmad behøver ikke være svært. Prøv dig frem med disse opskrifter på nem gourmetmad.