Kransekage

Kransekagekonfekt, kransekagetop eller overflødighedshorn serveres ofte til festlige lejligheder – og i særdeleshed ved årsskiftet nytårsaften. Kransekage egner sig særlig godt til at blive frosset – og det er derfor en kage, som kan forberedes i god tid.

Kransekagedej

Kransekagemasse består af tre ingredienser: marcipan (min. 60% mandler), sukker og æggehvide, som æltes sammen. Den færdige kransekagemasse har godt af at komme på køl et døgn, hvis den skal formes til ringe. Massen sprøjtes eller formes ud til kransekagestykker eller kransekageringe. Og kagerne bages gyldne i ovnen.

Kransekagestykker og -toppe kan med fordel bages i god tid og fryses ned efter afkøling. Kransekage har godt af at blive frosset ned, da det tilfører kagen ekstra fugtighed. Kransekage skal optø ca. en time, inden den kan pyntes med glasur.

Knækglasur

Kransekager er ofte pyntet med knækglasur også kaldet sprøjteglasur, som er flormelis rørt med æggehvide og evt. en anelse eddike. Glasuren skal piskes blank og sej – og gerne med en elpisker. Glasuren holder formen flot, og den er derfor velegnet til at pynte kransekage med.

Variation

Den klassiske kransekage kan twistes med forskellige former for smage og fyld. Du kan ælte lakridspulver, solbær/hindbær/blåbærpulver, frysetørret hindbær/havtorn, hakkede nødder eller mandler, chokoladestykker, marmelade, frugtsaft, likør, kaffe, kokos eller skal fra citrusfrugter i din kransekagemasse. Eller du kan fylde kransekagestykker eller -stænger med fx nougat, marmelade eller pistaciemasse.

Se vores opskrift på Kransekagetop.