Kalveindmad

Oprindelse

Indbefatter indre organer så som lever, nyre, hjerte og hjerne. Kalvebrissel er ikke et organ, men en kirtel, men kommer i denne kategorisering under indmad.

Anvendelse

Fælles for disse udskæringer er, at de sidder inden i dyret og har en vital funktion; ofte i form af filtrering af blod mv. Det betyder, at langt det meste indmad smager bedst, hvis det udvandes eller skylles i rent, koldt vand inden tilberedning. Indmad bruges primært til pålægsproduktion i industrien. Indmad skal steges nænsomt, da konsistensen ellers forringes. Smagen varierer meget, men har ofte et metallisk præg.

Tips og Tricks

Indmad er magert og rigt på bl.a. jern. Det er derfor perfekt til en varieret hverdagskost.