Merian
Udseende
Den bliver ca. 30 cm høj, har ægformede, behårede blade og små hvide eller lyserøde blomster
Smag
Merian har en sød og let krydret smag. Hele planten dufter aromatisk.
Oprindelse
Merian stammer fra Nordafrika, Mellemøsten og Nordindien. I dag dyrkes den næsten overalt, hvor klimaet er tempereret.
Anvendelse
Den er et godt krydderi til tomatsaucer, og den anvendes i de klassiske italienske retter som pizza og pasta. Supper, kød- og grønsagsretter kan krydres med merian, og den passer også godt til rodfrugter, kartofler og bønner. Det er plantens friske skud, blade og knopper, der anvendes i madlavningen.
Botanik
Merian tilhører læbeblomstfamilien. Kan gro i haven. Kan også gro i krukker og altankasser. Kan ikke overvintre udendørs, da planten ikke tåler frost.
Holdbarhed
Merian kaldes også for havemerian og spansk humle. I Sydeuropa er den en flerårig urt, men herhjemme må den betragtes som etårig, fordi den ikke tåler frost.
Erstatning
Merian skal helst tilsættes til sidst i varme retter for at bevare så meget som muligt af smagen.
Merian fås som tørret krydderi, der kan anvendes til de samme retter som frisk merian.
Sæson
Merian kan købes året rundt, både i potter og som afklippet krydderurt. Merian i potter holder sig bedst, den kan godt gro indendørs, men skal så plantes om. Frisk merian fra haven kan plukkes hele sommeren.